Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

2020 Annabella Pinot Noir, Russian River Valley, M Pozzan Wi

Dette er en elegant og raffineret Pinot Noir med smag af hindbær, tørret blomme, kogte hyben og ribs.

Varenr.: 323641
Flaskestørrelse:
75,00 cl
Områdenavn:
North Coast, Californien
Land:
USA
Vintype:
Rødvin
Druer:
100% Pinot Noir
Økologisk:
Nej
Vinifikation:
Lagret på franske fade fra Bourgogne i 18 mdr.
Vinhus:
Underområde:
Russian River

Området Sonoma har på mange måder levet et stille liv i skyggen af det mere kendte Napa Valley. Der er åbenlyse geografiske og mikroklimatiske forskelle mellem de to områder, der ligger en god halv times kørsel fra hinanden. Sonoma er i høj grad under indflydelse af vind og vejr fra Stillehavet. I Sonoma har man en jordnær tankegang, her lader man produkterne tale for sig selv uden at ”råbe” alt for meget op.

Pozzan Winery er et lille familiedrevet vineri, dannet af Michael Pozzan i 1990 med solid støtte fra hans kone Mary-Ann. Michaels slægt stammer fra Piemonte i Italien. Han bedstefar rejste til USA i midten af 1948 og bosatte sig i Healdsburg i Sonoma County, hvor han tilplantede 14 hektar med Zinfandel, som i øvrigt stadig står den dag i dag. Michael voksede således op med faste besøg hos sin bedstefar og jo ældre han blev, jo mere tid brugte har der på at arbejde i vinmarken og passionen for vin blev rigtig cementeret. Han arbejdede flere år med distribution og import inden han i 1990 grundlagde sit eget vineri Pozzan med Mary-ann og han selv som ansatte. De varetog alt fra produktion til salg helt frem til deres ældste søn Dante blev ansat i virksomheden. I dag står Michael og hans yngste søn, Matthew for produktionen, mens Mathews kone, Kimberly, står for de administrative opgaver sammen med Mary-Ann og Dante er salgschef og har ansvaret for distributionen. Pozzan Winery laver flere forskellige linjer af vine og druerne kommer både fra egne vinmarker, men en stor del af druerne købes også, som det er kutymen i USA.

Annabella serien er opkaldt efter Michaels bedstemor og er lavet af særligt udvalgte druer fra få udvalgte vinmarker i Sonoma og Napa. Vinene er lavet i en elegant og yndefuld stil, til ære for bedstemoderen. Druerne til denne Pinot Noir kommer fra vinmarker i Russian River. Vinhuset laver lækre elegante Pinot Noir vine med syntese mellem de røde vine fra Bourgogne og Californien.