2021 Solea Nero d'Avola, Cantina Cellaro, Sicilien
Blød og dyb vin med en perfekt balance mellem elegance og koncentration. Flot tekstur, fine tanniner og behagelige frugtfulde og saftige noter.
Sicilien er den største ø i middelhavet og en af Italiens 20 vindyrkende regioner. Vinen var tilbage i romertiden eftertragtet og i 1800- tallet var Marsala et hit i hele Europa, men det gik dog gevaldigt ned af bakke og først i 1980'erne blev der gjort noget ved problemerne, da huse som Donnafugata, COS og Planeta opstod med moderne faciliteter og inspirerede andre. I dag er Sicilien en af de mest spændene regioner med unikke terriors og områder såsom på vulkanen Etna, i Siracusa, Cerasuolo di Vittoria, m.fl. Her dyrkes et hav af traditionelle og lokale druer med flotte resultater.
Cantine Cellaro ligger i Sambuca di Sicilia ca 65 km sydvest fra Palermo. Kooperativet blev grundlagt i 70’erne og har siden da løbende ekspanderet. Druerne kommer fra mere end 1000 vinbønder med tilsammen 1700 ha. vinmarker. Vinmarkerne ligger mellem 300 og 600 meter over havet på skråningerne der omgiver Arancio søen. Her i området er der produceret vin i århundrede og Cantine Cellaros vine er et udtryk af det historiske terroir. Det store samarbejde mellem vinbønder og Cantine Cellaro betyder, at de i fællesskab har besluttet at kortlægge deres område og for at finde ud hvor de specifikke druesorter gør sig bedst. Den høje kvalitet og alle forsøg og eksperimenter med vinificering overses af Cantine Cellaros winemaker og teknisk direktør Filippo Baccalaro og vinspecialist Vito Giovincio. Cantine Cellaro har dedikeret sig til at sikre harmoni med naturen og miljøet ved blandt andet at have installeret vindmøller i vinmarkerne, hvilket deres logo bærer præg af.
Solea er lavet af druer fra vinmarker nær Sambuca di Sicilia, hvor beliggenheden nær Arancio søen og de konstante vinde fra Afrika sørger for en konstant temperatur og tilgang til vand for vinstokkene. Al energi til vinproduktionen kommer fra 100% grøn strøm fra vindmøller plantet i markerne. Og det bæredygtige eventyr stopper ikke med vindmøllerne, da også folien på flaskehalsen, papiret på etiketterne og glasflasken isig selv er designet til at efterlade mindst muligt aftryk til på atmosfæren. Fra årgang 2022 har de skiftet navnet på denne vin til Usulea.