Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

2022 Chateauneuf-du-Pape, Le Blason Du Prince

Kompleks, elegant og excellent balanceret med bløde tanniner og et flot rent udtryk Duften er fyldt med noter af ribs, kirsebær, brombær og urtede strejf af lavendel, timian og rosmarin.

Varenr.: 328561
Flaskestørrelse:
75,00 cl
Områdenavn:
Rhône
Land:
Frankrig
Vintype:
Rødvin
Druer:
90% Grenache, 5% Mourvèdre, 5% Syrah
Økologisk:
Nej
Vinifikation:
100% afstilkning. Vinen lagres i cementtanke i 8 - 12 måneder.
Underområde:
Châteuanuef du Pape

Rhône-dalen ligger i det centrale / sydøstlige Frankrig og deles typisk i nord og syd. Den nordlige del strækker sig langs Rhône-floden med stejle skråninger på hver side og er kendt for bl.a. Côte Rotie, Condrieu og Hermitage. I den sydlige del er landskabet knap så dramatisk, her er varmere og man ser de runde ”galets” på mange vinmarker. Vinene fremstår typisk varmere, men stadig koncentrerede og magtfulde. Châteauneuf-du-Pape er flagskibet, men det er også herfra Gigondas, Tavel og Rasteaus søde vine kommer fra.

Cellier des Princes er et kooperativ bestående af 189 producenter i og omkring Châteauneuf du Pape. Celliers des Princes blev grundlagt i 1925 og navnet på kooperativet er valgt i sympati for historien om prinsen af Orange (by nær Châteauneuf du Pape) Willem I, der blev kaldt for ”Den Tavse”. En mand hvis handlinger betød mere end ord, hvilket producenterne kunne relatere til. 11 år efter at have dannet deres kooperativ var de medvirkende til at Châteauneuf du Pape blev Frankrigs 1. AOC. I årtier var kooperativet en stor succes og Cellier des Princes kunne fremvise vine fra de bedste terroirs i appellationen, dog ofte solgt i bulk. Men i 2005 havde producenterne fået nok at lavere og lavere priser, kombineret med at deres vin havde været i skygge i årevis. Bestyrelsen blev afsat og producenterne tog kontrollen over deres egen skæbne og ændrede strategi. De begyndte af aftappe deres egen vin under brandet Cellier des Princes og på mindre end 10 år steg salget af flasker med 96%. De gav dem samtidig mulighed for at investere i både flere jordbesiddelser, men også i nyt udstyr. Siden 2017 er der sat endnu hårdere ind på at blive anerkendt som en førende leverandør af vine fra det sydlige Rhône og især Châteauneuf du Pape.

Denne vin er en traditionel cuvée fra Cellier des Princes. Druerne kommer fra vinmarker på 3 forskellige terroirs nær Courthezon med hhv. små runde sten, med sandet jord og med brud af kalksten. Alle druer høstes ved håndkraft og fragtes til vineriet i små kasser, for undgå at drueskindet brister under egen vægt og dermed oxideres.