Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

2021 Saint Amour Vieilles Vignes, Descombes Vermont

Første indtryk er en let tilknappethed med reduktive undertoner. Herefter fremviser vinen sig utrolig karakterisk - elegant, poleret og alligevel med imponerende noter af nymodne røde bær og fine tanniner.

Varenr.: 325061
Flaskestørrelse:
75,00 cl
Områdenavn:
Beaujolais
Land:
Frankrig
Vintype:
Rødvin
Druer:
100% Gamay
Økologisk:
Nej
Vinifikation:
Vinificeres efter metoden Semi- maceration carbonique, hvor druerne knuses under det tryk, der skabes af kuldioxiden, som frigives under gæring af den smule most, der kommer fra de druer, der er knust under egen vægt.
Underområde:
Saint Amour

Beaujolaisvinene var i 1980’erne blandt de foretrukne og mest trendy vine, når det skulle være fransk. De seneste 5 år er efterspørgslen og interessen for Beaujolais blomsteret op. Der er kommet nye producenter til, men allervigtigst; kvaliteten er i dag højere end nogenside. Beaujolais har atter fået sin berettigelse og et stadigt voksende stam-publikum, der sværger til vinens lette, friske frugt, milevidt fra den moderne verdens (alkohol-) tunge, sukrede vine.

Domaine Georges Descombes ligger den lille landsby Villié-Morgon i Vermont, og er kendt som det uofficielle femte medlem af ”Gang of Four”, bestående af Marcel Lapierre, Jean Foillard, Jean-Paul Thévenet og Guy Breton, der allerede fra 80'erne arbejdede målrettet med naturlig vindyrkning og vinproduktion. De fem vinproducenter fra Beaujolais gik imod strømmen, mod brugen af pesticider og anden bekæmpelse. I slutningen af 1980’erne arvede Georges Descombes nogle parceller i Brouilly fra sin bedstemor, som han dyrkede samtidig med, at han arbejdede med sin far i et lokalt tapperi, hvor han første gang stiftede bekendtskab med Marcel Lapierre, hvis vin blæste unge Georges omkuld af dens renhed og elegance. Efter få år overtog Georges familiens domæne, og selvom hans far altid havde arbejdet traditionelt i vinmarkerne og kælder, besluttede Georges at arbejde mod en naturlig og økologisk vindyrkning uden manipulering og indgriben. I flere år arbejdede han certificeret af Ecocert, men praktisere nu uden certificering. I dag ejer og forvalter han sammenlagt 17 hektar, hvoraf 7 er i Morgon og resten, i faldende rækkefølge, er i Brouilly, Régnié, Chiroubles, Beaujolais-Villages og Beaujolais.Georges Descombes er et af de bedste eksempler fra Beaujolais. De er i Beaujolais' ånd med intens frugt, generøse i deres åbenhed og naturlighed og til den forførende side med sin subtile elegance.

Saint Amour er den nordligste af Beaujolais' cruer, og her er jordbunden karakteriseret ved, at være særlig rig på granit, som kan bidrage med en mere robust struktur i vinen. Denne vin fra Descombes er lavet på druer fra gamle vinstokke, som dermed har opnået et rodnet, der optager mest mulig næring, og kombineret med en mere bekeden frugtsætning er resultatet, en mere intens vin.