Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

2022 Spätburgunder Spätlese Trocken, Goldatzel, Rheingau

Mellemfyldig og saftig med silkebløde tanniner og noter af kirsebær, solbær, jordbær og hints af ristet eg.

Varenr.: 330931
Flaskestørrelse:
75,00 cl
Områdenavn:
Rheingau
Land:
Tyskland
Vintype:
Rødvin
Anbefales til:
Lam , Pastaretter - (syre / kød), Braisseret, Kalv , Lyst kød
Druer:
100% Spätburgunder (Pinot Noir)
Økologisk:
Nej
Vinifikation:
-
Vinhus:

Området, Rheingau, begynder nær sammenløbet af Main-floden med Rhinen. Rheingau ligger fint beskyttet og i læ af Taunus bjergene. Jordbund er tung med masser af skiffer, grus og sandsten. Det er ikke den største region, men den producerer nogle af Tysklands bedste hvidvin.

Blandt Rheingaus upcomming stars finder man i dag familie-vingården Weingut Goldatzel, der læner sig op ad Nahe og Mosel stilistisk set. Ophavet er 12 hektar vinmarker omkring Johannisberg, Winkel og Geisenheim. Familiens Groß’ vingård og en af familiens vinmarker bærer i dag navnet Goldatzel på baggrund af en fortælling der fandt sted på vingården mange år tilbage. Historien vil at datteren til en rigmand i Johannisberg holdt af at lege med familiens guldsmykker, men et åbent vindue og få sekunders distrahering ville, at en skade (Atzel) uopdaget førte smykkerne til en nærliggende rede. En stormfuld efterårsdag blæser reden med indhold ned på vinmarken, der i dag hedder “Goldatzel". Vinene laves i dag af sønnen, Johannes Groß, der er flankeret af forældrene Gerd og Andrea Groß (tidligere Klein). Andrea Kleins familie har dyrket vin i Rheingau siden 1600-tallet. Det var dog først omkring 2. verdenskrig, at Goldatzel blev etableret og ligeledes i de efterfølgende år, at Andrea Klein mødte Gerd Groß. Efter grundskolen startede Johannes i praktik som winemaker hos Schloss Johannisberg og efter forskellige kælderophold på vingårde i Italien, Tyskland og slutteligt New Zealand vendte Johannes hjem til Goldatzel i Rheingau. Familien Groß tror ikke på principperne om, at en vinmark skal stresses for at yde sit bedste, derimod siger erfaringen dem det modsatte. Vinene skal udtrykke oprindelse, årgang og ikke mindst vinmagerens stil og intentioner.

Siden midten af 1970'erne er der blevet plantet Spätburgunder på Goldatzels vinmarker, men ikke centreret på et enkelt sted. Druerne er kun blevet, og bliver kun, plantet på de særlige mikroklimaer (terroirs) hvor det er vurderet, at druerne kan opnå sit bedste potentiale. Druerne til denne vin kommer dermed fra flere små plots på og omkring Johannisberg. Allerede omkring årtusindeskiftet havde Gerd Groß en drøm om, at kunne lave en rødvin af senthøstede Spätburgunder, men kun få årgange gjorde det muligt. Johannes' hårde arbejde i markerne, kombineret med klimaforandringerne har dog gjort det muligt at producerer denne vin hvert år.