2022 Bourgogne Pinot Noir Chalonnaise Granit, VV S.Deletang
Tilgængelig, frugtfuld og fint tekstureret med en flot syre og dejlige noter af små røde bær.
Bourgogne har været "vinland" siden det 2. århundrede og strækker sig fra Chablis i nord til Beaujolais i syd. Sydøst for Chablis ligger Côte d'Or, der er opdelt i to dele: Côte de Nuits og Côte de Beaune og går man længere syd finder man Côte Chalonnais, Mâconnais og sidst Beaujolais.
Domaine Sandrine Delétang ligger i det sydlige Bourgogne, nær Chalon-sur-Saône. Det er et lille familieforetagende, der kun markedsfører sig ved hjælp af mundtlig overlevering, hvilket jo i bund og grund også er den vigtigste form for reklame. Domaine Sandrine Delétang laver flotte rødvine vine fra Côte Chalonnaise, hovedsageligt fra Givry og Givry 1. cru.
Vinen er lavet på gamle vinstokke fra vinmarker fordelt i Côte Chalonnaise. Vinmarkerne ligger på skråninger med optimal eksponering mod solen, hvilket, sammen med den lidt sydligere placering i Bourgogne, bidrager til en lidt rigere frugt i vinene.