2021 Le Pigeur Fou, Domaine de la Cotelleraie, Bourgueil
Naturlig og frugtig vin med noter af små røde bær og kun fine lette tanniner der føles silkebløde.
Loire-dalen og -floden strækker sig fra det inderste Frankrig for at munde ud ved Nantes på den franske Atlanterhavskyst. Loire kan opdeles i 4 naturlige områder: Det indre Loire, Touraine, Anjou og Muscadet. Appellationen Saint-Nicolas de Bourgueil ligger i Touraine og er i særdeleshed kendt for deres rødvine, der spænder fra let fyldige, frugtdrevne stilarter, ikke er ulig god Beaujolais, til silkebløde, mellemfyldige vine med komplekse noter.
Domaine de la Cotelleraie har tilhørt Vallée-familien i generationer. I dag ejes den af Gérald Vallée, der overtog i 1997 efter sin far. Hans far Claude Vallée, begyndte at arbejde i en alder af 14 og siden dengang i 1957 er domænet vokset fra 12 hektar med vinstokke, afgrøder af asparges og frugttræer til i dag at have 27 hektar kun med vinstokke. Da Gérald overtog efter sin far vidste han at han havde arvet en ejendom med de bedste Cabernet Franc vinstokke i appellationen og allerede i 1999 besluttede Gérald at arbejde ud fra en filosofi om økologisk dyrkning med respekt for planten, jorden og miljøet. Siden 2009 har Domaine de la Cotelleraie været økologiske under certificeringen Ecocert.
Druerne til Le Pigeur Fou kommer fra vistokke der står i en grusholdig jordbund og er nogen af de første til at modne i området. Pigeur Fou kan lidt groft oversættes til "den skøre", som er en reference til Gérald Valleé, som stadig træder drueskindet ned i mosten under gæring med fødderne (pigeage) og ikke med det konventionelle udstyr. Ironien ved denne vin er, at der slet ikke bruges pigeage, men maceration carbonique.