2020 Esprit de Tablas White, Paso Robles
Frisk, kompleks, frugtfuld og medium fyldig med noter af lemon curd, fersken, hø, saltede nødder og tørrede krydderurter.
Paso Robles ligger mellem San Francisco og Los Angeles, og er en del af Central Coast, hvor varme dage og kolde nætter i kontrast – og sammen med havluften – skaber de perfekte rammer for vine, der er intense og meget velafbalancerede.
Det hele startede i 1979 da Jean-Pierre og François Perrin fra Château de Beaucastel i Châteauneuf-du-Pape luftede ideen for deres amerikanske distributør Robert Haas om at prøve lykken med californisk vinproduktion. Der skulle dog gå ti år, inden det lykkedes det nye trekløver at finde det rette sted at starte vinproduktion. Målet var at finde et mikroklima, der mindede om den sydlige Rhônedals. I 1989 fandt de i Central Coast i det dramatiske og klipperige landskab vest for Paso Robles et stykke land, der til fulde tilfredsstillede deres høje krav til jordbund og klima. Ejendommen blev opkaldt efter den lille kilde, der gennemløber området – Tablas Creek. Estatet har været økologisk certificeret siden 2003 og i november 2018 blev de certificeret biodynamisk, hvilket vil fremgå af etiketterne fra 2018.
Druerne kommer fra egne marker. Vinstokkene er lavet på skud fra Beaucastels vinstokke i Rhône. Produktionen begrænses til bare få tusind kasser. Ligesom det er tilfældet i Rhônedalen mestrer brødrene Perrin Rousanne druen til perfektion, og denne vin er uden tvivl den bedste Rousanne uden for Frankrig.