Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

2018 Riesling Trocken GG Kapellenberg, Burg Ravensburg

Kompleks, intens og tør med frugtige noter af fersken, æbler, urter og citrus.

Varenr.: 514691
Flaskestørrelse:
75,00 cl
Områdenavn:
Baden
Land:
Tyskland
Vintype:
Hvidvin
Anbefales til:
Fisk , Skaldyr, Spicy/ krydret/ sur-sød, Sushi
Druer:
100% Riesling
Økologisk:
Ja
Vinifikation:
Vinificeret på ståltanke.

Baden er Tysklands sydligste vinområde, der slikker sig op ad den franske grænse mod Alsace. Vinområdet har stået i skyggen af de mere kendte områder for i sær Riesling-elskere, Mosel, Rheingau og Rheinhessen, men i det varmere Baden trives "Pinot" varianterne i stor stil. Spätburgunder, Grauburgunder og Weissburgunder står i dag for over 50% af det beplantede areal.

Weingut Burg Ravensburg ligger i Sulzfeld i Kraichgau. Vingården er en af verdens ældste og kan dateres til 1251, da adelsfamilien Göler von Ravensburg plantede de første vinstokke. Indtil 2009, da Heinz Heiler, købte vingården, var det efterkommere af Göler von Ravensburg der drev vineriet. I dag varetages den daglige drift af Jürgen Kern og i samarbejde med winemaker Claus Burmeister. Burg Ravensburg er medlem af den fornemme forening af ambitiøse tyske vinbønder “Verband Deutcher Prädikatsweingüter” (VDP). De arbejder efter biodynamiske principper (uden certificering) og er blandt Tysklands største producenter af økologisk dyrket vin. Winemaker Claus Burmeister mener, at en biologisk aktiv jordbund er en naturlig forudsætning for sunde, stabile vine. Der anvendes derfor hverken kunstige eller kemiske tilsætningsstoffer i vinmarkerne. Derimod fremmes jordens frugtbarhed og biodiversitet blandt andet via et grønt bunddække, som øger flora, fauna og omfang af mikroorganismer. Ydermere bruges der droner til at sætte hurtigt ind med økologisk bekæmpelse mod sygdomme, på de stejleste marker, hvor det er for farligt at færdes især under regn, hvilket også betyder mindre intervention med jordbunden på skråningerne.

Kapellenberg, der er med sine 300 m.o.h. er Burg Ravensburgs højst beliggende vinmark, er klassificeret “Grosse Lage” (den højeste klassifikation inden for tysk vin, ikke ulig Grand Cru i Bourgogne). Den stejle Kapellenberg mark i Eichelberg har været kendt siden romertiden. I nyere historie blandt andet for St. Michaels kapel der har prydet vinmarken siden opførelsen i 1748.