2024 Pinot Grigio, Tunella, Friuli
Rund vin med frugtig og parfumeret duft med noter af brødskorpe og tropiske frugterr. Smagen er fyldig med moderat syre.
Colli Orientali del Friuli ligger i regionen Friuli Venezia Giulia i det nordøstlige hjørne af Italien. Colli Orientali del Friuli har gennem tiderne været ét af regionens mest efterspurgte vindistrikter, grundet en særegen jordbund bestående af en blanding af sandsten og mergel (“Ponca”), samt et gunstigt mikroklima. De Eoceniske bakker i Friuli er sirligt arrangeret på terasser, der på den nordlige side er beskyttet af pre-alperne, en magtfuld beskyttelse mod kølige vinde, mens de fra syd begunstiges af Adriaterhavets lune vinde.
Vinhuset blev grundlagt i 1960'erne af Livio Zorzettig og omdøbt til La Tunella i 2002. Vinhuset ligger i den vestlige del af Friuli, med vinmarker spredt over Cividale del Friuli, Premariacco, Manzano og Corno di Rosazzo. La Tunella ejer ca. 70 hektar vinmarker, hvor 70% er plantet med hvide druer og de sidste 30% med røde druesorter, der dyrkes bæredygtigt med "low environmental impact", dvs. med minimal indgriben i markerne. Desuden har de reduceret brugen af pesticider, kemiske gødninger, og bruger ren energi i produktionen. La Tunella har opnået stor anerkendelse med vine, der ofte får over 90 points fra anmeldere som James Suckling og Wine Spectator. Deres topvin "Biancosesto" er blevet inkluderet på Wine & Spirits’ Top 100 liste og har flere gange modtaget 3 glas i Gambero Rosso.
Pinot Grigio-druen er identisk med den franske pendant Pinot Gris fra Alsace. Druens adelsmærke er en fyldig, rig frugt med klare referencer til hyldeblomst, krydderier og akaciehonning. Hos Tunellas Pinot Grigio går de samme toner igen sekunderet af tropiske frugter. En frisk fyldig vin.