2023 Pouilly Fume MCMLV, Domaine du Bouchot
Vinen har en udtrykt rundhed, der tilsammen med citrusnoterne giver en fantastisk, intens kompleksitet og elegant kraftfuldhed.
Loire-dalen og -floden strækker sig fra det inderste Frankrig for at munde ud ved Nantes på den franske Atlanterhavskyst. Loire kan opdeles i 4 naturlige områder: Det indre Loire, Touraine, Anjou og Muscadet. Hvert af disse områder er igen delt op i en række mindre appellationer med hver deres særpræg.
Siden 2019 har Domaine du Bouchot i Pouilly Fumé været i hænderne på den karismatiske Antoine Gouffier og hans partner Ilse Nel. De købte den 10 hektar store vingård af Antoines mentor, Pascal Kerbiquet, der i midten af 80’erne havde omlagt gården fra almindeligt landbrug til vindyrkning. I 2009 opnåede Domaine du Bouchot, som den første vingård i Pouilly Fumé, økologisk certificering og siden 2014 har Kerbiquet benyttet biodynamiske principper, både i mark og kælder. Efter sin fulde overtagelse, om end Kerbiquet stadig besøger vingården næsten dagligt, lykkedes det i 2020 Antoine at realisere det arbejde, som Kerbiquet havde påbegyndt og blev endeligt Demeter certificeret. 2022 skulle vise sig at blive et særdeles succesfuldt år for Antoine Gouffier, der blev udnævnt som ”Discovery of the year 2022” af La Revue du vin de France. Samme år er det lykkedes Domaine du Bouchot at blive optaget i det prestigefyldte BiodyVin, hvor kravene til biodynamikken berører endnu flere områder.
MCMLV = 1955 på latin og står for årtallet hvor vinstokkene til denne cuvee er plantet. De kommer fra 2 plots: Les Coûtes og Les Sapins, der tilsammen udgør 0,46 hektar og ligger 230 meter over havniveau og skråner mod sydøst. Her er jordbunden et mix af hvidt ler, kalksten og fossil havbund. Ligesom resten af vinene fra Domaine du Bouchot, er vinen lavet uden at tilføje svovl under vinifikationen og altså kun med druernes naturlige svovlindhold.