Siden 2019 har Domaine du Bouchot i Pouilly Fumé været i hænderne på den karismatiske Antoine Gouffier og hans partner Ilse Nel, der er kok og foodblogger. De købte den 10 hektar store vingård af Antoines mentor, Pascal Kerbiquet, der i midten af 80’erne havde omlagt gården fra almindeligt landbrug til vindyrkning.
Økologi og Biodynamik
I 2009 opnåede Domaine du Bouchot, som den første vingård i Pouilly Fumé, økologisk certificering og siden 2014 har Kerbiquet benyttet biodynamiske principper, både i mark og kælder.
Efter sin fulde overtagelse, om end Kerbiquet stadig besøger vingården næsten dagligt, lykkedes det i 2020 Antoine at realisere det arbejde, som Kerbiquet havde påbegyndt og blev endeligt Demeter certificeret. 2022 skulle vise sig at blive et særdeles succesfuldt år for Antoine Gouffier, der blev udnævnt som ”Discovery of the year 2022” af La Revue du vin de France. Samme år er det lykkedes Domaine du Bouchot at blive optaget i det prestigefyldte BiodyVin, hvor kravene til biodynamikken berører endnu flere områder.
Tilbage til hjemegnen
Antoine Gouffier er opvokset i Pouilly-Fumé og har studeret ønologi i Frankrig. Men det lå ikke i kortene, at han ville komme tilbage til sin hjemegn som vigneron. Som 21-årig rejste han ud i verden, hvor han færdiggjorde sine studier, efter at have arbejdet med blandt andre Michel Rolland (Argentina) og Duncan Savage (Sydafrika). Men Frankrig trak i ham og under sin søgen efter en passende vingård et sted i Frankrig, åbnede sig en mulighed i Loire med Domaine du Bouchot. Antoine og Ilse opsagde deres stillinger i Sydafrika og rejste til Frankrig for at påbegynde et samarbejde og overtagelse af vingården, som de ikke ønskede at overtage med respekt og endnu mere nænsom tilgang til jorden.
Ingen intervention
Markerne hos Domaine du Bouchot får lov til at stå så uberørte som muligt, og græs og anden vegetation præger den kalkholdige jord mellem vinstokkene, mens vinificeringen foregår uden brug af kemiske produkter, og en absolut minimal brug af svovl hvis det er absolut nødvendigt.
Sortiment og vinbeskrivelser
Vi har for tiden følgende vine fra Domaine du Bouchot i sortimentet: