Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

2022 Beaujolais Blanc, Descombes Georges & Ghislaine Vermont

En fin og diskret hvidvin med en syre, der fremhæver både frugt og saftighed, omfavnet af elegant mineralitet og en dejlig blød afslutning.

Varenr.: 707311
Flaskestørrelse:
75,00 cl
Områdenavn:
Beaujolais
Land:
Frankrig
Vintype:
Hvidvin
Druer:
100 % Chardonnay
Økologisk:
Nej
Vinifikation:
Gæring sker i tanke af cement og fiberglas, hvorefter vinen lagres 12 måneder i brugte fade.

Beaujolaisvinene var i 1980’erne blandt de foretrukne og mest trendy vine, når det skulle være fransk. De seneste 5 år er efterspørgslen og interessen for Beaujolais blomsteret op. Der er kommet nye producenter til, men allervigtigst; kvaliteten er i dag højere end nogenside. Beaujolais har atter fået sin berettigelse og et stadigt voksende stam-publikum, der sværger til vinens lette, friske frugt, milevidt fra den moderne verdens (alkohol-) tunge, sukrede vine.

Domaine Georges Descombes ligger den lille landsby Villié-Morgon i Vermont, og er kendt som det uofficielle femte medlem af ”Gang of Four”, bestående af Marcel Lapierre, Jean Foillard, Jean-Paul Thévenet og Guy Breton, der allerede fra 80'erne arbejdede målrettet med naturlig vindyrkning og vinproduktion. De fem vinproducenter fra Beaujolais gik imod strømmen, mod brugen af pesticider og anden bekæmpelse. I slutningen af 1980’erne arvede Georges Descombes nogle parceller i Brouilly fra sin bedstemor, som han dyrkede samtidig med, at han arbejdede med sin far i et lokalt tapperi, hvor han første gang stiftede bekendtskab med Marcel Lapierre, hvis vin blæste unge Georges omkuld af dens renhed og elegance. Efter få år overtog Georges familiens domæne, og selvom hans far altid havde arbejdet traditionelt i vinmarkerne og kælder, besluttede Georges at arbejde mod en naturlig og økologisk vindyrkning uden manipulering og indgriben. I flere år arbejdede han certificeret af Ecocert, men praktisere nu uden certificering. I dag ejer og forvalter han sammenlagt 17 hektar, hvoraf 7 er i Morgon og resten, i faldende rækkefølge, er i Brouilly, Régnié, Chiroubles, Beaujolais-Villages og Beaujolais.Georges Descombes er et af de bedste eksempler fra Beaujolais. De er i Beaujolais' ånd med intens frugt, generøse i deres åbenhed og naturlighed og til den forførende side med sin subtile elegance.

Druerne til Georges Descombes "Beaujolais Blanc" kommer fra 50 år gamle vinstokke i den nordlige Beaujolais nær Saint Verand, altså næsten så tæt man kan komme på Maconnais, uden at være det.