Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

2022 Grüner Veltliner Hefeabzug, Nikolaihof

Aroma af æble, citrus og med et strejf af krydderurter. Mineralsk samt frisk livlig syre, med en balanceret struktur fra lagringen samt krydret finish.

Varenr.: 707681
Flaskestørrelse:
75,00 cl
Områdenavn:
Niederösterreich
Land:
Østrig
Vintype:
Hvidvin
Druer:
100% Grüner Veltliner
Økologisk:
Ja
Vinifikation:
Spontangæret og efterfølgende lagret 6 måneder på bærmen inden aftapning. 2,5 gram restsukker
Vinhus:
Underområde:
Wachau

Wachau ligger 65 km vest for Wien og er nok Østrigs bedst kendte vindistrikt. Grüner Veltliner er den traditionelle Wachau drue, men der laves også fremragende vine på Riesling og Chardonnay. Jordbunden er stenet med granit og skifer. Markerne ligger i terrasser, som hælder ned over jordområder, der er lidt lettere med sand og løse aflejringer. Området ligger i et “fjordklima”, hvilket betyder, at der er store svingninger mellem dag- og nattemperaturerne. I 1983 blev Vinea Wachau dannet af fremtrædende vinhuse fra området, med henblik på at sætte endnu mere fokus på single vinyards og kvalitetsbetegnelser.

Nikolaihof er Østrigs ældste vineri og kan dokumenteres til år 63, mens der er dokumenteret vinbrug tilbage i år 470. Gennem århundrede har det gamle kloster St. Nikola været et politisk magtcentrum. I 1803 fik klosteret navnet Nikolaihof og i 1894 blev det købt af Anton og Anne Saahs, hvis efterkommere stadig husere her, kun afbrudt af 18 år i Wehrmacht og russernes eje i forbindelse med 2. verdenskrig. Nikolaihof var pionere indenfor biodynamik, dels grundet økonomiske begrænsninger, som betød at der ikke var råd til gødning og pesticider i 1960'erne, da en helt nyuddannet Nikolaus Saahs overtog meget pludseligt efter faderens død. I 2005 overtog Nikolaus Saahs Jr. roret på de 25 ha. og han tror på, som sine forgængere, så lidt mulig indblanding i naturens gang. Dog bruger han meget tid i markerne, for at skabe et tæt bånd til vinstokkene. Efter høst og vinificering lagre vinene på op mod 20 år gamle fade i kælderen, der er etableret i en gammel romersk krypt fra 63 f. kr.

Hefeabzug betyder i sin enkelthed "lagring på bærmen". Druerne er høstet fra forskellige vinmarker nær Mautern og er Nikolaihofs yngste Grüner Veltliner. Vinstokkene vokser i muld - og mineralrig jord samt løss som er en jordtype bestående af fint silt.