2015 Riesling Goldkapsel Spätlese, Weingut Knipser
Dejlig sødmefuld frugt med excellent balance og længde og en flot spændstighed mellem syre og sødme.
Pfalz er Tysklands største og i dag måske også mest spændende vinregion. Det er en 80 km lang strækning nord for Alsace i læ af den tyske forlængelse af Vogeserne, Haardt. Ligesom Alsace er det den mest solrige og tørre del af landet og byder på idylliske landsbyer med bindingsværkshuse blandt skønne frugthaver og vinmarker.
Vinhuset Knipser har siden 1850 drevet familievinbrug i det nordlige Pfalz. De nuværende Knipsere begyndte i 1980’erne at satse på lagring af vinene i små barriques. Sidenhen er det gået stærkt for familien Knipser. I 2003 har Knipser 22 hektarer beplantet med druer. Det svarer til en samlet produktion pr. år på bare 120.000 flasker. Knipsers vine er omgærdet med så stor respekt, at de er de foretrukne af flere af Tysklands notabiliteter. Således insisterede Präsident Rauch under sit seneste besøg i Danmark på, at få serveret vine fra Knipser. Dette blev i øvrigt starten på vor samhandel med Weingut Knipser.
Kun vores bedste ædelsøde Spätlese- og Auslese-vine betegnes "Goldkapsel". Store dele af høsten blev plukket i Auslese-kvalitet – gennemsnitligt opnået 105° Oechsle. En ædelsød Riesling, der sprænger rammerne for en traditionel Spätlese – en ægte "Goldkapsel".