2020 Noans, Tunella, Friuli
Rig og fyldig med sødme, friskhed og masser af aromatiske og komplekse noter som kandiseret citrusfrugter og abrikos sirup der bliver ved og ved.
Colli Orientali del Friuli ligger i regionen Friuli Venezia Giulia i det nordøstlige hjørne af Italien. Colli Orientali del Friuli har gennem tiderne været ét af regionens mest efterspurgte vindistrikter, grundet en særegen jordbund bestående af en blanding af sandsten og mergel (“Ponca”), samt et gunstigt mikroklima. De Eoceniske bakker i Friuli er sirligt arrangeret på terasser, der på den nordlige side er beskyttet af pre-alperne, en magtfuld beskyttelse mod kølige vinde, mens de fra syd begunstiges af Adriaterhavets lune vinde.
Vinhuset blev grundlagt i 1960'erne af Livio Zorzettig og omdøbt til La Tunella i 2002. Vinhuset ligger i den vestlige del af Friuli, med vinmarker spredt over Cividale del Friuli, Premariacco, Manzano og Corno di Rosazzo. La Tunella ejer ca. 70 hektar vinmarker, hvor 70% er plantet med hvide druer og de sidste 30% med røde druesorter, der dyrkes bæredygtigt med "low environmental impact", dvs. med minimal indgriben i markerne. Desuden har de reduceret brugen af pesticider, kemiske gødninger, og bruger ren energi i produktionen. La Tunella har opnået stor anerkendelse med vine, der ofte får over 90 points fra anmeldere som James Suckling og Wine Spectator. Deres topvin "Biancosesto" er blevet inkluderet på Wine & Spirits’ Top 100 liste og har flere gange modtaget 3 glas i Gambero Rosso.
Til Noans plukkes druerne og lægges i kasser i ca 80 dage, hvorved sukkeret koncentreres i druerne. I Traminer druerne kommer der også botrytis. Først herefter presses de tørrede druer.