2020 Petit Guiraud, Sauternes
Smuk gylden farve med frisk aroma samt smag af citrus, tørret abrikos, honning og grapefrugt. Perfekt balanceret dessertvin der rummer både friskhed og sødme.
Verdens mest berømte søde vine stammer Sauternes, der ligger i det sydlige Graves, omkring Ciron-floden. På grund af høj fugtighed og tåge ved og omkring floden opstår der ofte angreb på druerne af skimmelsvampen Botrytis Cinera, der giver Pourriture Noble – den ædle råddenskab. Drueskindet angribes af svampen, vandet i druerne fordamper og druesukker, vitaminer og mineraler koncentreres. Processen sker gradvist, så man er nødt til at plukke de enkelte klaser og somme tider enkelte druer – i flere omgange, inden hele høsten er i hus. Lægger man dertil, at høstudbyttet i Sauternes er meget lavere end i f.eks. Médoc, er det indlysende, at en ægte Sauternes aldrig kan være nogen helt billig vin.
Petit Guiraud er Château Guiraud 1er Grand Cru Classés anden vin og er normalt sammensat af vine som frasorteres under sammenstikningen af første vinen på slottet, når vinene fra de forskellige druesorter og parceller blandes efter ca. et års modning på fad. Vinstokkene er mellem 25 - 30 år gamle og står i 80% sandet grus, 20% sandet lerjord og i de dybere jordlag er der kalksten og kridt.