Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

Champagne Fleur de Miraval, Rose - ER 4

Varenr.: 605931
Flaskestørrelse:
75,00 cl
Områdenavn:
Champagne
Land:
Frankrig
Vintype:
Champagne
Druer:
75% Chardonnay, 25% Pinot Noir.
Økologisk:
Nej
Vinifikation:
Først laves rosén, hvor drueskindet fra de blå druer med "trækker" med mosten. Efter gæring lagres vinen 3 år med fint bundfald. Dosage 4 g. restsukker/l.

Champagne distriktet ligger ca. 100 km nordøst for Paris. Den kalkholdige jord giver nogle unikke dyrkningsforhold og er en af hemmelighederne bag den eksklusive Champagne. Navnet "Champagne" er beskyttet, forbeholdt dette områdes produkter. De traditionelle druer til Champagne er Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Meunier, men global opvarmning gør det sværere at opnå det rette syreniveau, som er nødvendigt. Det har ført til at "glemte druer", som Arbane, Petit Meslier, Pinot Blanc og Pinot Gris, med langsommere modning i højere grad plantes og bruges igen.

Logoet på flasken tager sig ud som ”PPP” og det er ingen tilfældighed, da Fleur de Miraval er resultatet af 5 års ”hemmeligt” samarbejde mellem Brad Pitt, Rudolphe Peters, der ejer champagnehuset Pierre Peters i Le Mesnil-sur-Oger, der har lavet eksklusive Blanc de Blancs Grand Cru champagner i 6 generationer og familien Perrin, der ejer det berømte Château de Beaucastel i Châteauneuf-du-Pape og er medejere af Château de Miraval. Peters og Perrin har kendt og beundret hinandens vinen i årevis, så der var ikke langt fra tanke til handling da man ønskede at producere en rosé de saignee champagne med moden karakter. Inspirationen kommer fra legenden fortæller at hertuginde Fleur de Miraval kun drak rosé champagne, fordi har var født i Provence.

”Kun” 20.000 flasker er lavet i første oplæg og flaskerne er nummereret og i logoet kan man se et præget ”1” tal som giver udtryk for at det er første udgave af dette nye unikum. Vinen lagres i mørke kældre, i lakerede flasker, der holder al UV-bestråling ude, med fint bundfald i tre år.