2021 Luce della Vite, Tenuta Luce, Toscana
Luce er en kompleks og elegant vin med aromaer af modne sorte frugter, kakao og sødmefulde krydderier. Smagen er harmonisk, livlig og velafbalanceret med bløde tanniner og frisk syre.
Toscana ligger i det centrale Italien mellem Firenze og Siena. Vinmarkerne i Toscana ligger i en varierende højde mellem 250-600 m over havet. Området er kendt for de supertoscanske vine fra Bolgheri (lavet med druesorter brugt i Bordeaux), men de klassiske områder, som fx. Chianti og Brunello di Montalcino har sikret den høje anerkendelse i over hundrede år.
Tenuta Luce ligger i hjertet af Montalcino og blev grundlagt i 1995 af Marchesi de' Frescobaldi og Robert Mondavi. Marchesi de' Frescobaldi-familien overtog vinhuset i 2005 og siden begyndelsen har Lamberto Frescobaldi stået i spidsen for Tenuta Luce, der i 2016 blev udvidet yderligere med både flere vinmarker, men også et nyt vineri. Slægtshistorien bag Marchesi de' Frescobaldi kan spores helt tilbage til det 14. århundrede og familien har spillet en vigtig rolle i vinproduktionen i Toscana og ejer blandt andre også vingårdene ”Ornellaia” og ”Masseto”. Tenuta Luce ligger på en smuk bakketop med udsigt over Val d'Orcia i Montalcino med ca. 55 hektar vinmarker, der ligger mellem 200 og 420 meter over havets overflade. Tenuta Luce kombinerer de traditionelle håndværksmetoder med teknisk innovation. De arbejder på at bevare biodiversiteten i deres vinmarker, reducere deres energiforbrug og CO2-udledninger og anvende bæredygtig landbrugspraksis.
"Luce" er den ikoniske første vin, som Tenuta Luce producerede. Da vinen blev præsenteret i sin tid, var det tilmed den første vin i Montalcino, der blev lavet af blendet på Sangiovese og Merlot. Filosofien bag Luce er, at den fra årgang til årgang, kontinuerligt skal fremvise den oprindelige fortolkning terroiret i Montalcino.