Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

2022 La Lutine Beaujolais Villages, Dom. des Terres Vivante

Frugtdrevet og saftig med noter af kirsebær og sødmefulde bær.

Varenr.: 329781
Flaskestørrelse:
75,00 cl
Områdenavn:
Bourgogne
Land:
Frankrig
Vintype:
Rødvin
Anbefales til:
Svinekød, Pastaretter - (syre / kød), Lyst kød
Druer:
100% Gamay
Økologisk:
Ja
Vinifikation:
Druerne stampes på gammeldags manér. Lagres på ståltanke frem til marts efter høsten.
Underområde:
Beaujolais

Beaujolaisvinene var i 1980’erne blandt de foretrukne og mest trendy vine, når det skulle være fransk. De seneste 5 år er efterspørgslen og interessen for Beaujolais blomsteret op. Der er kommet nye producenter til, men allervigtigst; kvaliteten er i dag højere end nogenside. Beaujolais har atter fået sin berettigelse og et stadigt voksende stam-publikum, der sværger til vinens lette, friske frugt, milevidt fra den moderne verdens (alkohol-) tunge, sukrede vine.

Domaine des Terres Vivantes betyder "Levende jord" og referer på fineste vis til den helt naturlige tilgang og produktion som Marie og Ludovic Gros har på alle domainets afgrøder, der udover vinstokke også tæller hvede. Ludovic arbejdede som sommelier, da han i 1996 overtog ejendommen i den lille by Blace, nord for Villefranche-sur-Saone, fra sin bedstemor. På det tidspunkt var der intet græs, biodiversitet og vinstokkene var i forfald. Han og Marie besluttede at de ville genoprette domainet økologisk med hjælp fra en lokal vigneron. Og i 2012 lykkedes det at blive økologisk certificeret.

Vieilles Vignes, La Lutine kommer fra 4 ha. med en jordbund præget af granit. Ludovic sørger for en skrap beskæring og efterlader kun 2 drueklaser på stokkene, der er gennemsnitligt 15 år gamle.