Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

2022 Ch. Kirwan, Margaux, 3. cru

Mellemfyldig med fine tanniner og noter af mørke bær, ceder og hvid peber.

Varenr.: 326731
Flaskestørrelse:
75,00 cl
Områdenavn:
Bordeaux
Land:
Frankrig
Vintype:
Rødvin
Økologisk:
Nej
Vinifikation:
Lagret 18 måneder i egetræsfade (50% nye)
Underområde:
Margaux

Bordeauxs Margaux-appellation har altid haft en ganske særlig status. Appellationen, som er placeret i den sydlige del af Haut-Médoc på venstre bred af Gironde-floden, har aldrig været kendt for power. Snarere tværtimod, vil man have spark i støvlen, skal man søge længere nordpå til kommunerne St. Julien, Pauillac og St. Estephe – jo længere nordpå man kommer, jo mere tung og leret er jorden, og jo mere tunge og potente er vinene. I Margaux er jorden let og gruset – det sikrer god dræning og begrænset næring til vinen, hvilket frem for alt sikrer elegance og finesse. Hvor vinene fra de tre nævnte nordlige kommuner i Haut-Médoc kan beskrives som maskuline, kan man uden at diskriminere kalde Margaux for feminin.

Chäteau Kirwan stammer fra begyndelsen af 1700-tallet, hvor Sir John Collingwood, en engelsk negociant, købte slottet, som han i 1760 videregav til sin datter og hendes mand Mark Kirwan. Slottet er omtalt af USA's 3. præsident Thomas Jefferson, der var respekteret vinkender, i hans personlige noter. Han rangerer Château "Quiroun" som et anden cru slot. I 1855 blev det klassificeret som 3. cru. I sidste halvdel af 1800-tallet kom slottet i borgmester Camille Godards eje. Han forærede slottet til byen, som ikke kunne varetage opgaven og i 1925 blev slotet solgt til Schÿler familien, der havde negociant firmaet Schröder&Schÿler. I 1960'erne blev marker renoveret og genplantet af Jean-Henri Schÿler, i 1990'erne blev den berømte konsulent Michel Rolland ansat og i dag er det hans børn Sophie, Nathalie og Yann, der repræsentere 8. generation på de 40 ha. vinmarker på Château Kirwan. I 2017 blev de nye kælderfaciliteter indviet.

Vinstokkene står på den typisk Margaux jordbund af grusholdig ler og er inddelt i 45 forskellige parceller.