Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

2021 Pavillon de Leoville Poyferre, St. Julien

"An attractive, charming wine, the 2021 Pavillon de Léoville Poyferré exhibits notions of cherries, sweet red berries and warm spices. Medium to full-bodied, ample and open-knit, it's seamless and polished, with a pretty core of succulent fruit framed by supple tannins." W. Kelley, The Wine Advocate

Varenr.: 426131
Flaskestørrelse:
75,00 cl
Områdenavn:
Bordeaux
Land:
Frankrig
Vintype:
Rødvin
Druer:
52% Cabernet Sauvignon, 34% Merlot, 8% Cabernet Franc, 6% Petit Verdot
Økologisk:
Nej
Vinifikation:
Lagres 12-18 måneder på franske træfade
Underområde:
Saint Julien

St. Julien ligger på den venstre bred af Bordeaux mellem Pauillac i nord og Margaux i syd. Det er den mindste appellation i Medoc med "kun" 910 ha plantet vinmarker. Dog er 95% af disse marker klassificeret. Der findes fem 2. cruer, som alle er værdige som "super seconds" hvilket vil sige, at hvis der nogensinde kom en re-klassifikation af 1855, så ville de opnå 1. cru. Herudover er der to 3. Cruer og fire 4. Cruer.

Château Léoville Poyferrés historie går helt tilbage til 1638. Oprindeligt var ejendommen en del af den store Léoville-familie, men i 1840 blev den opdelt, og Baron Jean-Marie de Poyferré tilføjede sit navn til det nu ikoniske slot. I 1920 overtog familien Cuvelier ejendommen, og siden da har den været i hænderne på denne visionære familie. Didier Cuvelier moderniserede produktionen og løftede kvaliteten betragteligt, da han overtog ledelsen i 1979. I dag drives slottet af Sara Lecompte Cuvelier, der viderefører familiens engagement i kvalitet og respekt for naturen. Château Léoville Poyferrés vinmarker strækker sig over 80 hektar og er primært beplantet med Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Vinmarkerne ligger på Saint-Juliens karakteristiske grusjord, der sikrer optimale vækstforhold og tilføjer vinen struktur og finesse. Slottet er klassificeret som 2. Grand Cru Classé i 1855-klassifikationen, hvilket er en klar indikation af dets historiske betydning og kontinuerlige stræben efter kvalitet. Med en dyb respekt for miljøet har familien Cuvelier implementeret bæredygtige metoder i vinproduktionen. Siden 2016 har slottet været en del af et miljøledelsessystem (SME), og fra årgang 2017 er vinene certificeret med “Haute Valeur Environnementale” niveau 3, som er det højeste niveau i denne certificering.

Pavillon de Poyferré er 2. vinen fra Château Léoville-Poyferré og er lavet på unge vinstokke fra Château Moulin-Riche (som familien Cuvelier også ejer) og Château Léoville-Poyferré´s marker, og drager dermed fordel af det samme exceptionelle terroir samt know how fra folkene bag Château Léoville Poyferré. Pavillon de Poyferré gennemgår en kortere fadlagring end dens storebrødre Château Léoville Poyferré og Château Moulin Riche.