Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

2018 Ch. Prieure Lichine, Margaux 4. cru

Varenr.: 318951
Flaskestørrelse:
75,00 cl
Områdenavn:
Bordeaux
Land:
Frankrig
Vintype:
Rødvin
Druer:
65% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 5% Petit Verdot
Økologisk:
Nej
Vinifikation:
Lagres 16 måneder på egetræsfade (50% nye)
Underområde:
Margaux

Bordeauxs Margaux-appellation har altid haft en ganske særlig status. Appellationen, som er placeret i den sydlige del af Haut-Médoc på venstre bred af Gironde-floden, har aldrig været kendt for power. Snarere tværtimod, vil man have spark i støvlen, skal man søge længere nordpå til kommunerne St. Julien, Pauillac og St. Estephe – jo længere nordpå man kommer, jo mere tung og leret er jorden, og jo mere tunge og potente er vinene. I Margaux er jorden let og gruset – det sikrer god dræning og begrænset næring til vinen, hvilket frem for alt sikrer elegance og finesse. Hvor vinene fra de tre nævnte nordlige kommuner i Haut-Médoc kan beskrives som maskuline, kan man uden at diskriminere kalde Margaux for feminin.

Château Prieuré de Cantenac er et gammlet kloster og nævnes første gang i 1400-tallet i forbindelse med vin, da munkene dyrkede et af områdets mest anerkendte vine. Gennem århundrede skiftede slottet ejer igen og igen. I 1855 fik det tilddelt 4. cru status og herefter led vinmarkerne med jævne mellemrum af forsømmelse og sygdomme. Da Alexis Lichine købte Château Prieuré i 1954, var der kun få ha. beplantede vinmarker tilbage. Han føjede sit navn til slottet og påbegyndte restaureringen, som skulle bringe Château Prieuré-Lichines høje kvalitet tilbage. I 1999 solgte Alexis efterkommere slottet til Ballande gruppen, der lavede en plan for at forny og modernisere. I dag er Etienne Charrier teknisk manager, med den anerkendte konsulent Stéphane Derenoncourt tilknyttet.

Château Prieuré Lichine er huset 1. vin og laves af de bedste druer, fra de bedste plots. Vinstokkene er gennemsnitligt 30 år gamle.