2021 Bodegas Montecastro, Ribera del Duero
Saftig, charmerende og også insisterende på den imponerende, men ikke påtrængende måde med en fin duft af brombær, blåbær, mørke kirsebær, vanilje og lakrids med undertoner af friske urter, der smukt balancerer fylden og det relativt høje alkoholindhold.
Først i 1982 blev Ribera del Duero anerkent med Denominacion de Origen, også kaldet DO, svarende til Frankrigs A.O.C.- betegnelse. Ribera del Duero ligger midt i Spanien på den gigantiske højslette Castilla Y Leon. Der er brændende varmt midt på dagen om sommeren og isnende koldt om natten samt om vinteren. Dette barske klima er netop årsagen til, at den lokale Tempranillo-drue kan frembringe så komplekse og karakterfulde vine.
Bodegas Y Vinedos Montecastro var oprindeligt et projekt af den franske vinmager Bertrand Erhard's. Sammen med nogle passionerede og ikke mindst velhavende venner købte han tilbage i 2002 fem forskellige geologiske interessante og højtbeliggende (880-923 moh.) parceller på til sammen 27 ha. lidt vest for Peñafiel og ikke langt fra Vega Sicilia og Domino De Pingus. Bortset fra et hjørne med op mod 100 år gamle vinstokke blev der plantet nyt overalt, men i modsætning til mange af de andre "nybyggere" valgte man klassiske og lokale kloner af Tempranillo for at fastholde det autentiske udtryk, som Ribera del Duero's succes var funderet på. I februar 2007 spadserede projektets allerførste vin ind i kontoret hos The Wine Advocate hvor Robert Parkers mand i Spanien Jay S. Miller kvitterede med 92 point. Desværre ramte recessionen også Bodegas Montecastro, og i 2012 så man sig nødsaget til at sælge aktiemajoriteten til Bodegas Hacienda Monasterio, og derfor er det i dag Carlos de la Fuente's og Peter Sisseck's team som ikke bare bringer Bodegas Montecastro videre, men også tilfører vinene en elegance som er ganske enestående.
Det er naturligvis Tempranillo, som spiller den altdominerende hovedrolle, men en lille smule Cabernet Sauvignon og Merlot bliver stadig inviteret med til festen. Der høstes fra vinstokke, der blev plantet i 2002 på 5 forskellige små højt beliggende parceller (860-923 m.o.h.), og lige siden starten har de været kultiveret uden kunstvanding og efter økologiske principper, om end man endnu ikke har fundet det opportunt at ansøge om (og betale for) det officielle stempel.