Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

2016 Barolo Bric del Fiasc, Scavino

Mørk og koncentreret med faste tanniner og noter af søde mørke bær, lakrids og kirsebær.

Varenr.: 312101
Flaskestørrelse:
75,00 cl
Områdenavn:
Piemonte
Land:
Italien
Vintype:
Rødvin
Anbefales til:
Mørkt kød, Hårvildt, Braisseret
Druer:
100% Nebbiolo
Økologisk:
Nej
Vinifikation:
Lagre 30 måneder ( 12 mdr. på barriques, 12 mdr. på tonneaufade og sidst 6 mdr i flasken)
Underområde:
Barolo

Piemonte ligger i det nordvestlige Italien og er et område med forholdsvis stor variation i dets vine på grund af mikroklimaer. Denne nordlige og meget disede egn er mest kendt for sin produktion af de forførende rødvine fra Barolo og Barbaresco. Det er også i Piemonte der produceres de berømte og berygtede søde vine fra Asti og en lille men kvalitativ produktion af hvide vine.

Scavino begyndte at dyrke druer i Barolobyen Castiglione Falletto i 1921. I begyndelsen solgte man hele høsten til de store vinkøbmænd. I 1955 ville familien Scavino det dog anderledes. I 1964 var man på markedet med Scavino-navnet på Barolo etiketten. I dag drives firmaet af Enrico Scavino, der i høj grad har medansvaret for, at Barolovine er blandt de mest efterspurgte i verden. Ved sin side assisteres Enrico af sine to døtre. Paolo Scavino er modernist og faktisk har Enricos banebrydende og moderne vinifikationsprincipper været medvirkende årsag til, at man fører debatten om at være traditionalist eller modernist. Siden 1980’erne har man således anvendt en tilgang til vinproduktion, der brød med de traditionelle principper. State-of-the-art teknologi er anvendt i vinifikationsprocessen og også små egetræsfade (barriques) fandt vej til kældrene.

Vinmarken Bric dël Fiasc ligger i hjembyen Catiglione Falletto. Marken ligger ret højt med sit højdepunkt 261 meter over havets overflade. Vinstokkene er plantet i hhv. 1938,1979 og 1984. Scavino producerede denne vin første gang i 1978.