Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

2021 Petrus, Pomerol

Varenr.: 321641
Flaskestørrelse:
75,00 cl
Områdenavn:
Bordeaux
Land:
Frankrig
Vintype:
Rødvin
Druer:
95% Merlot, 5% Cabernet Franc
Økologisk:
Nej
Vinifikation:
Lagres 20 måneder på nye franske barriques
Underområde:
Pomerol

Den største del af Bordeaux-distriktet er ret fladt, men på den nordlige side af Dordognefloden er landskabet mere kuperet. Her ligger områderne Saint-Emilion, Pomerol og Fronsac. Pomerol er et lille vinområde med 730 hektarer vin, men det har et meget stort ry. Den lerholdige jord i Pomerol giver Merlot-druen de bedste vækstbetingelser, og det er da også denne drue, der dominerer Pomerols vine.

Château Pétrus kan dateres tilbage til Arnaud-familien, som ejede slott et fra 1830’erne frem til 1. Verdenskrig. Allerede dengang opnåede ejendommen stor anerkendelse og befandt sig i den absolutte elite i Pomerol. I 1945 blev Mme. Edmonde Loubat eneejer af Pétrus, hvorefter hun med passioneret tro på ejendommens potentiale løftede slottet op på den piedestal, Pétrus befinder sig på i dag. I 1947 etableredes det nuværende Moueix partnerskab, da den unge Libourne-négociant Jean-Pierre Moueix blev eneagent. Eft er Mme. Laubat’s død i 1961 købte Moueix nevøens akti er og overtog hermed ledelsen af ejendommen, som i dag ledes af sønnen Christian.

Jordbunden, hvor druerne til Pétrus dyrkes, er i dag ganske unik. Det øverste lag er domineret af blåtonet ler, herunder grus og nederst Pomerols jernholdige ”Crasse de fer”. Herudover bærer druesammensætningen og vinstokkenes høje alder en stor del af æren for vinens storhed. 95% af de plantede vinstokke på slottet er Merlot, mens de resterende 5% er Cabernet Franc. Det er dog ganske sjældent, at Cabernet Franc indgår i Pétrus, der ofte består af 100% Merlot. Vinstokkene er i gennemsnit 40 år gamle, mens normen i det øvrige Pomerol er 30-35 år gamle vinstokke. Endelig går man gerne til ekstremer for at sikre druernes kvalitet. I 1987 regnede det eksempelvis under høsten, hvorfor en helikopter blev sendt i cirkulation over vinstokkene for herved at afværge råd i druematerialet. I samme higen efter ultimativ kvalitet tildækkedes jorden omkring vinstokkene i 1992 med plast for at forhindre store mængder regnvand i attrænge ned i jorden.