2021 Banyuls Rimage, Clos St. Sebastien
Rig, fyldig og sødmefuld med fine tanniner og noter af mørke
bær, krydderier og chokolade.
Banyuls ligger i det sydøstligste hjørne af Roussillon. Produktionsområdet afgrænses mod syd af grænsen til Spanien og mod øst af Middelhavet og omfatter fire kommuner: Banyuls-sur-Mer, Cerbère, Collioure og Port-Vendres. Det nuværende areal i produktion er på godt 1.300 hektar, der årligt giver ca. 3,3 mio. flasker Banyuls.
I 2007 overtog Jaques Piriou og Romuald Peronne den gamle ejendom Domaine St. Sébastien. Piriou var leder af et skibsværft og klar på en udfordring da Romuald Peronne, søn af en vindyrker, uddannet ønolog og landbrugs ingeniør, kontaktede ham for hjælp til at realisere en drøm om at etablere et vineri, der skulle være et "benchmark" for området. Allerede i 2014 måtte de udvide, pga. deres succes og købte det historiske vineri Clos Xatard. I forbindelse med overtagelse skiftede de navn til Clos St. Sébastien.Vinmarkerne ligger stadig i noget der kunne minde om et amfiteater, hvor der har været dyrket vin siden det 7. århundrede. Vinmarkerne er stadig plantet i små terrasser mellem områderne Côté Vermeille og Albères, i optil ca. 400 meters højde. I alt ejer de knap 18. ha. fordelt på 7 forskellige marker, der ligger i en halvcirkel omkring byen Banyuls-sur-Mer.
"Empreites" betyder aftryk og er en serie af vine der henviser til at vinene skal bærer tydelig præg af den schist-holdige jordbund. Hvilket også er grunden til at det udelukkende er Grenache (om end det er Blanc, Noir eller Gris varianten) der bruges i vinene.