Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

2020 Ch. Lafon Rochet, Saint Estephe

Intens og kraftfuld vin. Duften er mørk og dyb med krydret friskhed og underbygges af modne sorte frugter, mørk chokolade og friskristede kaffebønner.

Varenr.: 315051
Flaskestørrelse:
75,00 cl
Områdenavn:
Bordeaux
Land:
Frankrig
Vintype:
Rødvin
Druer:
55% Merlot, 38% Cabernet Sauvignon, 8% Petit Verdot, 4% Cabernet Franc
Økologisk:
Nej
Vinifikation:
Lagret 16-18 måneder i egetræsfade (50% nye)
Underområde:
Saint Estephe

Saint-Estèphe er det nordligste distrikt i Haut-Médoc og ligger tættere på havet, hvilket medfører generelt køligere vejrforhold med senere modning og dermed højere syreniveau som resultat. Det gør, at mange af vinene fra Saint-Estèphe er forholdsvis længelevende. Områdets bedste vine kommer fra den sydlige del, hvilket primært skyldes, at man her har en stor stribe grus i jordbunden her. Vinene har generelt en meget ren frugt præget af solbær og en meget fast karakter, men knapt samme fedme, som vi finder hos nogle af de sydlige naboer.

Château Lafon-Rochet kan trække rødderne tilbage til 1600-tallet. Familien Lafon ejede slottet i over 200 år, og det lykkedes familien at holde ved besiddelserne gennem den franske revolution. Familien nåede også at opleve, at slottet blev indlemmet i 1855-klassifikationen. Men i 1880 blev slottet solgt, da den sidste slægtning – Madame Lafon de Camarsac- døde. Flere på hinanden følgende ejere forsøgte sig trods katastrofale årgange, to verdenskrige og 1930’ernes depression. I 1959 købte cognac-familien Tesseron slottet. De havde kapital og den nødvendige knowhow til at genrejse slottet, der med en fænomenal placering op til både Lafite-Rothschild i Pauillac og Cos d’Estournel mod syd, burde kunne frembringe efterspurgte vine. Efter en modernisering af ejendommen, og med hårdt arbejde i vinmarkerne igennem mange år, er Lafon-Rochet i bedre form end nogen sinde før. Slottet eksperimenterer med økologiske og biodynamiske dyrkningsmetoder, og lige nu bliver mindst 10% af jorden dyrket ved hjælp af disse teknikker.

Vinstokkenes alder er gennemsnitligt 40 år gamle. Deres ældste parceller har Merlot vinstokke, der blev plantet i 1938. Vinstokkene er plantet med en tæthed på 9.800 vinstokke per hektar på 40 separate parceller.