2020 Ch. Canon, St. Emilion 1. Grand Cru Classe
"...medium to full-bodied, deep and concentrated, with vibrant acids and beautifully polished, chalky tannins. Pure and precise, it concludes with a long, mouthwatering finish" RP
Saint Emilion er et af arnestederne for vindyrkning i Bordeaux og kan dateres til romernes tid på jordene. Området ligger på den såkaldte "højre bred" i Bordeaux, hvilket mere specifikt er på den nordøstlige bred af Dordogne floden. Overordnet set kan appellationen inddeles i 3 typer terroirs: Kalkstensplateauet, skråningerne mod plateauet og fladlandet. Vinmarkerne er primært plantet med Merlot og ligger mellem 3 og 100 meter over havet afhængig af, om det er på fladlandet eller på plateauet. I 1959 blev St. Emilion klassifikationen dannet på baggrund af et ønske fra INAO. Hvert 10. år bliver listen revideret, så den ikke forældes, som det til dels er tilfældet med Klassifikationen af 1855, der kun gælder for Médoc. Seneste revision i 2012. Her var 82 vinslotte med på listen. 64 Grands Crus classés and 18 Premiers Grands Crus Classés.
Ejendommen blev skabt omkring 1750, og fik navnet Domaine Saint-Martin efter en nærliggende kirke. I 1760 blev den købt af Jacques Kanon. Han var kun ejer i 10 år, men i den tid nåede han, at opkøbe andre parceller, renovere og udskifte vinifikationsudstyret, samt at bygge den smukke hovedbygning, som den står i dag. Kendere, der går efter en fremragende Saint-Emilion, med stor krop og fylde, vælger ofte Château Canon – og med god grund: Det er en af områdets største vine med en flot kombination af finesse, stor dybde i bouqueten og god struktur. Den er desuden bemærkelsesværdig stabil i kvaliteten, og dens omdømme er med rette meget højt.
Château Canon er slottets 1. vin, den såkaldte Grand Vin. 2020 opnåede 98-100 point i Robert Parkers WineAdvocate. "The brilliant 2020 Canon looks set to surpass both the 2019 and 2016 as this estate's finest wine since the post-war period, though like many of the best 2020s, it will require more patience than its 2019 counterpart..."