2020 Ch. Calon Segur, St. Estephe 3. cru
Medium - fyldig, ernergisk, elegant, parfumeret og mineralsk med noter af knust sten, mørke modne bær og frugter, cigarkasse, mos og ceder.
Saint-Estèphe er det nordligste distrikt i Haut-Médoc og ligger tættere på havet, hvilket medfører generelt køligere vejrforhold med senere modning og dermed højere syreniveau som resultat. Det gør, at mange af vinene fra Saint-Estèphe er forholdsvis længelevende. Områdets bedste vine kommer fra den sydlige del, hvilket primært skyldes, at man her har en stor stribe grus i jordbunden her. Vinene har generelt en meget ren frugt præget af solbær og en meget fast karakter, men knapt samme fedme, som vi finder hos nogle af de sydlige naboer.
Château Calon-Ségur er det nordligst beliggende slot i 1855-klassifikationen. Ejendommen er samtidig en af områdets ældste og har derfor en fornem historie, som strækker sig tilbage til den Galler-romerske tid. Vi træder først ind i historien i 1894, hvor Georges Gasqueton køber det efterhånden noget forsømte slot af Lestapis-familien. Slottet havde på daværende tidspunkt opnået en noget nådig klassificering af 3. Cru Classé - en klassificering, som slottet på ingen måde levede på til på daværende tidspunkt! Sidenhen har Gaston-familien stået for driften, og specielt i 1940’erne og 1950’erne glimrede slottet med vine, som ikke alene var de bedste i Saint-Estèphe, men som også var en alvorlig konkurrent til flere af 1. Cru-vinene. I dag laver slottet stadig glimrende vine, som dog ikke helt kan konkurrere med 1. Cru-vinene, men stadig hører til i toppen af appellationen, kun overgået af de to superseconds, Montrose og Cos d’Estournel. Stilen er meget klassisk, lige på grænsen til en Vin de Garde, hvilket gør en særdeles velegnet til lagring.
Stilen er meget klassisk, lige på grænsen til en Vin de Garde, hvilket gør den særdeles velegnet til lagring.