2019 Anseillan, Pauillac, Barons de Rothschild Lafite
Velbalanceret og volumiøs med en intens og ekspressiv duft, en storartet struktur og friskhed og en dejlig lang afslutning.
Pauillac ligger mellem Saint-Julien og Saint-Estèphe. Tre ud af de fem 1. Cru’er kommer herfra, nemlig Château Latour, Château Lafite og Château Mouton-Rothschild. Også bl.a. 2. Cru’erne Pichon Longueville, Comtesse de Lalande og Pichon Baron samt 5. Cru’erne Lynch Bages og Grand-Puy-Lacoste, kan klare sig blandt de allerbedste vine, kommer herfra. Det er den fattige og grusede jord, der giver grobund for de elegante vine, der primært produceres på Cabernet Sauvignon. Jorden tvinger rødderne til at søge dybt ned, hvilket giver den færdige vin et væld af nuancer med masser af saft og kraft.
Château Anseillan er en del af det anerkendte Domaines Barons de Rothschild (Lafite), der er mest kendt for naboejendommen, Premier Grand Cru Classé slottet Château Lafite Rothschild, der har været ejet af Rothschild-familien siden 1868. Med tiden har familien opkøbt og investeret i adskillige slotte i både Bordeaux, Languedoc-Rousillon, Argentina, Chile og i Kina og markedsføres under brandet Domaines Barons de Rothschild (Lafite). I 1970 blev Château Anseillan igen indlemmet i Domaine du Château Lafite Rothschild og stadig i dag hjem for en del af slottenes vinbønder og dyrkere og deres familier.
Château Anseillans vinmarker slænger sig side om side med en del af Château Lafite Rothchilds vinmarker. Girondes flodmunding giver et tempereret mikroklima og jordbunden består af et mix af jorde, der generelt er lidt mere lerholdige end naboen.