Prosecco, Spumante, Extra Dry, Bianca Vigna
Tør, frugtig og cremet med noter af hvide blomster, hvid frugt og citrus.
Når man taler om Veneto er Gardasøen, Verona og Venedig måske den nemmeste måde at mentalt placere området. Veneto ligger i den nordøstlige del af Italien og her er lige knap 40 DOC/DOCG’er, altså beskyttede områdebetegnelser. Klimaet er kontinentalt, men dog med mange variationer, da både bjerge og søer har stor indflydelse på terroiret. De mest velkendte områder er nok Valpolicella kendt for deres Amarone, Ripasso og Recioto, Soave der er Italiens ”hvidvinsland” og mere nyligt Conegliano-Valdobbiadene som er hjemsted for Proseccoen.
Prosecco specialialisten BiancaVigna er etableret i 2004 af familierne Moschetta og Cuzziol. Moschetta-familien har produceret vin i Conegliano Valdobbiadene siden 1903, mens Cuzziol-familien sidder ved roret i en stort vindistributions firma. Elena Moschetto er direktør for BiancaVigna, mens broderen Enrico er husets ønolog med mere end 20 års erfaring inden for fremstillingen af Prosecco. BiancaVigna ejer 30 ha. DOCG og DOC områder i Treviso.
Druerne til denne vin kommer fra skråningerne mellem Conegliano og Farra di Soligo, der ligger liger på grænsen til Conegliano Valdobbiadene D.O.C.G.