Cremant de Bourgogne Brut, Vitteaut-Alberti
Duften er frugfuld og floral og smagen er på en gang let og fyldig. Rig på frugt støttet af fine bobler med finesse fra Chardonnay, frugt fra Pinot Noir og livlighed fra Aligoté.
Bourgogne har været "vinland" siden det 2. århundrede og strækker sig fra Chablis i nord til Beaujolais i syd. Sydøst for Chablis ligger Côte d'Or, der er opdelt i to dele: Côte de Nuits og Côte de Beaune og går man længere syd finder man Côte Chalonnais, Mâconnais og sidst Beaujolais.
Siden 2004 har Agnes Vitteaut, stået i spidsen for det 22 ha. store Maison Vitteaut-Alberti der blev grundlagt i 1951 af hendes bedstefar Lucien Vitteaut og hans kone Née Alberti. I 1968 gik huset videre til deres søn Gérard og hans kone, som byggede nyt vineri ovenpå familiens gamle køkkenhave, for at kunne efterkomme den store efterspørgsel. Cremanterne herfra blev hurtigt et pejlemærke for kvalitet og er det fortsat. Gérard var med i en gruppe, der arbejdede mod at lave en AOC for crémant, hvilket blev en realitet i 1978. I 2004 gik deres datter Agnés også ind i familieforetagendet og droppede sin advokatkarriere. Hele produktionslinien blev igen optimeret. Fra 2009 - 2019 er en del af markerne, der ligger i Côte Chalonnaise, Hautes-Côtes de Beaune og Maranges. blevet omplantet, for at sikre den høje kvalitet. Siden 2018 bliver der hvert år lavet en special cuvee, for at fremvise det unikke terroir og teamets "Savoir faire".
Druerne til Vitteaut-Albertis Crémant de Bourgogne Brut er et blend fra både Côte Chalonnaise og Hautes Côtes de Beaune.