2021 Chardonnay, Hyde de Villaine, Napa Valley Californien !
Mineralsk, elegant og fyldig med noter af citrus, hvid blomster og kaprifolie.
USAs nok mest kendte vinområde. Det er placeret i den berømte dal, hvor begge sider afgrænses af bjergkæder, hvor mere end 400 vinfirmaer holder til. Området er 40 km. langt og op til 8 km. bredt. Grundet temperatursvingninger på 7 grader, fra det koldeste til det varmeste område, er der en naturlig forskel på vinene.
Hyde de Villaine (HdV) er et spændende samarbejde mellem Hyde-familien i Napa Valley og Aubert de Villaine fra Domaine de la Romanée Conti i Bourgogne. Partnerskabet forener på bedste vis burgundiske traditioner med vægt på elegance, terroir og balance med Hyde familiens store erfaring og indsigt i Napa AVA Carneros. Aubert de Villaine er gift med Pamela Fairbanks fra Hyde-familien. Aubert de Villaine bidrager en stor og omfattende viden fra sin mangeårige erfaring fra Domaine de la Romanée Conti samt sit egen vinhus Domaine de Villaine i Bouzeron, Côte Châllonaise, Bourgogne. Larry Hyde kom til Napa Valley for mere end 30 år siden. I 1979 kastede han sig over Carneros og ejendommen der i dag hedder Hyde Vineyards. I 2002 blev winemaker Stéphane Vivier ansat. Stéphane kom med fransk baggrund som winemaker i Pommard, Meursault, Chassagne- Montrachet samt New Zealand og Sonoma Coast. I vinmarkerne arbejdes der ud fra strikse økologiske principper i vinmarken. Druestokkene bearbejdes bæredygtigt med minimal indblanding.
Hyde de Villaine Chardonnay adskiller sig fra mange Californiske Chardonnays ved at være udpræget mineralsk, struktureret og frisk, i perfekt kombination med Napas fyldige, rige udtryk. Vinen er lavet på druer fra minimum 30 år gamle parceller på Hyde Vineyard i Los Carneros.