Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

2022 Lenz Riesling, Emrich Schönleber, Nahe !

Sprød og frisk med en flot klassisk Riesling frugtighed, noter af stikkelsbær og grønne æbler. Lang mineralsk afslutning.

Varenr.: 701121
Flaskestørrelse:
75,00 cl
Områdenavn:
Nahe
Land:
Tyskland
Vintype:
Hvidvin
Druer:
100% Riesling
Økologisk:
Nej
Vinifikation:
Vinificeret i ståltanke. Aftappes foråret efter høsten. 12,5 g. restsukker/l.

Nahe ligger syd for Mosel og nord for Pfalz. Det er et af de mindste, men mest varierede vinområder i Tyskland, hvor vinmarkerne ofte ligger nær Nahe- og biflodernes bredder. Klimaet er mildt med begrænset frost. Jordbunden på de stejle skråninger er så forskelligartet at diversiteten i vinenes stil kan blive stor, på trods af, at der kun dyrkes få druer.

Siden midten af det 18. århundrede familien Emrich beskæftiget sig med vinproduktion i den vestlige del af Nahe omkring hjembyen Monzingen. Allerede i 1815 blev deres berømte Monzinger nævnt i kilder, der omtaler den som en særlig nydelse. Dog var det først fra 1965 at familiens gård blev helt og holdent en vingård under Wilhelm Schönleber og senere hans søn Werner, der øgede markarealet fra 2 til 10 ha. I 1994 blev de medlemmer af det prestigefyldte VDP og ligger i toppen af tyske vinerier. I dag dyrkes der vin på små 20 ha., hvoraf de 11 ha. er klassificeret som Grosse Lage og 4 ha som Erste Lage. Vingården ledes af Frank Schönleber og hans kone Anja under filosofien om at "Vinen udvikler sig frit, som den vil", "Den skal skabe drikkeglæde", og "Være autentisk og afspelje sin herkomst". I 2015 anerkendte Robert Parker Emrich-Schönleber med titlen "Best dry German white wine of the year" og året efter fulgte Suckling trop med "Best Spätlese of 2016".

Lenz Riesling er lavet på druer fra Emrich-Schönlebers VDP klassificerede vinmarker på de stejle syd og sydvestvendte skråinger. Jordbunden er sig på rød skiffer og ler, hvilket betyder at vinen får en unik koncentreret og mineralsk noter over sig.