Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

2021 Müller Thurgau pur Mineral, Rudolf Fürst, Franken

Mineralsk, tør og raffineret med noter af flint, blomster og urter.

Varenr.: 514831
Flaskestørrelse:
75,00 cl
Områdenavn:
Franken
Land:
Tyskland
Vintype:
Hvidvin
Anbefales til:
Fisk , Sushi, Lyst kød
Druer:
100% Müller Thurgau
Økologisk:
Nej
Vinifikation:
Vinificeret på ståltanke.

Franken er en sammensmeltning af særlig karakter: Middelalderlige byer og småbyer, idylliske landskaber med nærmest middelhavsagtigt klima, og en flere hundrede år gammel vinkultur. Klimaet i Franken er det mest kontinentale i Tyskland. Der er tørre varme somre med op til 30 grader, mens vinteren kendetegnes af hård frost. I dag er området Tysklands 6. største med ca. 6.000 hektar som benyttes til vinproduktion.

Familien Fürst fra Franken kan dokumentere deres historie som vindyrkere tilbage til 1638. I 1979 overtog den 21-årige Paul Fürst vingården fra sin far, som havde fokuseret på dyrehold, frugtplantager, vinmarker og endda tobak, hvilket ikke er unormalt for egnen. Vineriet med de, dengang, dertilhørende 1,5 hektar plantet med vinstokke ligger i hjertet af Centgrafenberg vinmarken med den smukkeste udsigt over middelalderbyen Miltenberg. Paul fik renoveret og kultiverede de smukke stejle skrænter med de bedste sites og gradvist fik han udvidet markbesiddelserne til de 21 hektar som de har i dag, heraf er 60% Spätburgunder (Pinot Noir). Paul Fürst og en håndfuld højt agtede vinmagere og venner i Tyskland besluttede sig for at lære hvad man kunne om den vanskelige druesort, med henblik på at forfine produktionen af Spätburgunder i Tyskland. Deres pionerarbejde bar allerede frugt i slutningen af 1980erne. Sebastian Fürst, søn af Poul, havde ingen betænkeligheder ved at gå i faderens fodspor. Efter sine studier i vitikultur og ønologi, samlede han i en periode erfaring i adskillelige topvinerier i Bourgogne, Alsace, Spanien, Sydafrika og Tyskland. I 2007 vendte han hjem til familien vingård med en høj prioritet om at skabe mere fokus på miljø og bæredygtighed samt at implementeret en burgundisk vinifikations-stil. I 2018 overtog Sebastian og hans kone Isabell driften i vineriet og den omhyggelige pleje i vinmarkerne er Weingut Fürst højeste prioritet. Fürst er anerkendt både nationalt og internationalt og sælges i mere end 30 lande. Succesen tilfalder både far og søn, der begge er blevet kåret som ”German Winemaker of the Year”, - Paul i 2003 og Sebastian i 2018. Ydermere blev Pouls arbejdsomme livsværk hædret i 2020 i vinmagasinet Falstaff, der betegner hans rødvine som de fineste i Tyskland