Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

2024 Sierra Cantabria Blanco, Rioja, Spanien

Frisk og livlig med en let fyldighed, der tilbyder citrusnoter og en fin blomsterduft, mens smagen er sprød og saftig med noter af grønne æbler, tropisk frugt og et hint af urter.

Varenr.: 711951
Flaskestørrelse:
75,00 cl
Områdenavn:
Rioja
Land:
Spanien
Vintype:
Hvidvin
Druer:
30% Sauvignon Blanc, 20% Viura, 36% Tempranillo Blanco, 7% Malvasía, 7% Maturana
Økologisk:
Nej
Vinifikation:
Druerne gæres i temperaturkontrollerede rustfri ståltanke, hvor 50% af Sauvignon Blanc lagres i barriques af egetræ i 2 måneder, efterfulgt af let filtrering før aftapning.

Rioja distriktet ligger i Nordspanien næsten midt inde i landet. Området er højt beliggende, og markerne ligger gennemsnitligt 500 m. over havet. Rioja kan groft opdeles i tre hoveddistrikter: Rioja Alta mod vest, Alavesa i nord og Rioja Baja i syd. Vinene fra de tre områder er forskellige, men mange Riojaer er blandet af druer fra alle tre områder. Hovedbyen i Rioja er Logroño.

Siden 1870 har Eguren familien lavet vin og deres know-how er givet videre fra far til søn. I dag har familien 6 vinerier under deres vinger med hver deres unikke karakter; Sierra Cantabria, Viñedos Sierra Cantabria, Viñedos de Páganos og Señorío de San Vicente i Rioja, Teso la Monja i Toro og Dominio de Eguren. Sierra Cantabria er grundlagt i 1957 og ligger mellem bjerget Sierra de Cantabria (deraf navnet) i landsbyen San Vicente de la Sonsierra, en lille by med lange traditioner for fremstilling af fine og gode vine og Ebro floden. Sierra Cantabria gør meget ud af udvælgelsen af druerne - og kun de bedste indgår. Desuden dyrkes markerne efter økologiske principper, hvilket opretholder den naturlige balance i økosystemet og vidner om et bæredygtigt vinbrug og ikke mindst en ansvarsfuld og bæredygtig holdning. Fra 2019 vil alle nye frigivelser have nye etiketter og flaskerne er ligeledes ændret.

Druerne til denne vin kommer fra vinmarker, der er dyrket med respekt for naturen, med minimal indgriben og økologisk gødning. Vinstokkene, som er plantet i kalkholdig jord, trives i det varme klima i Rioja.