2020 Nelin, Priorat
Aromatisk og rig med noter af hvide frugter, stenfrugter, citrus og mineraler.
Priorat ligger i Catalonien lidt syd for Barcelona, hvor somre kan komme over 40 grader om dagen og 10 grader om natten. Nedbørsmængden er ofte under 500 mm og derfor er det kun de stærkeste og sundeste vinplanter der overlever de ekstreme forhold, hvilket resulterer i koncentrerede druer. Selvom området er meget begrænset i størrelse, er den kvalitetsmæssige begrænsning efterhånden svær at få øje på. I 2009 indførte man yderligere klassificering; Priorat - Vi de Vila, Vi de Paratges, Vi de Vinya og Gran Vi de Vinya, der svarer til Bourgognes Villages, Kommune, Premier og Grand cru. Dog er der umiddelbart få krav til høstudbytte, druesammensætning, vinstokkenes alder udover de der gælder for DOQ Priorat, så kvaliteten og stiler er svingende.
Clos Mogador er et familieforetagende, med René Barbier i spidsen. Han kom oprindeligt til Priorat fra Penedès, og har studeret ønologi Bourgogne og Bordeaux, hvor han bl.a. arbejdede i Petrus. I 1979 købte han sin første vingård, Clos Mogador, der i dag har særlig kultstatus. Barbier var den første af en lille eksklusiv række af frygtløse pionerer, der havde sat sig for at give det lille vindistrikt Priorat en tiltrængt renæssance. René søn, René Barbier Meyer er oplært af faderen på Mogador og Clos Erasmus. I 1999 påbegyndte han projekt Manyetes i Montsant, i 2000 lavede han den første Nelin og siden har han opkøbt flere vinmarker. I dag er det René Jr. der står for al winemaking på Clos Mogador.
Nelin er en sjælden set hvidvin fra Priorat. Man har længe arbejdet med "opskriften", der også skifter lidt for år til år. Druerne kommer fra 4 plots på sammenlagt 5,8 ha. Markerne ligger højt på skråningerne mellem 350 - 500 meter over havet. Der laves kun 7500 fl. årligt.