Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

2021 R de Rieussec, Bordeaux Blanc

Livlig og frisk med noter af tropiske frugter, især lychee og grapefrugt.

Varenr.: 701611
Flaskestørrelse:
75,00 cl
Områdenavn:
Bordeaux
Land:
Frankrig
Vintype:
Hvidvin
Druer:
59% Sauvignon, 41% Sauvignon Blanc
Økologisk:
Nej
Vinifikation:
Sauvignon Blanc gæres i ståltanke ved lav temperatur, mens Sémillon gæres i nye egetræsfade. Efter gæring lagres vinen i seks måneder på bundfaldet både i ståltanke og fade. Efter lagringen blandes vinene, filtreres let og tappes på flaske.
Underområde:
Sauternes

Verdens mest berømte søde vine stammer Sauternes, der ligger i det sydlige Graves, omkring Ciron-floden. På grund af høj fugtighed og tåge ved og omkring floden opstår der ofte angreb på druerne af skimmelsvampen Botrytis Cinera, der giver Pourriture Noble – den ædle råddenskab. Drueskindet angribes af svampen, vandet i druerne fordamper og druesukker, vitaminer og mineraler koncentreres. Processen sker gradvist, så man er nødt til at plukke de enkelte klaser og somme tider enkelte druer – i flere omgange, inden hele høsten er i hus. Lægger man dertil, at høstudbyttet i Sauternes er meget lavere end i f.eks. Médoc, er det indlysende, at en ægte Sauternes aldrig kan være nogen helt billig vin.

I det attende århundrede var Château Rieussec ejet af Carmes munkene. Slottet blev solgt til privat ejendom i 1790 og i 1855 ved den store Bordeaux klassifikation var slottet ejet af familien Mayne. Her blev Château Rieussec klassificeret som 1er Grand Cru Classé 1855. Denne klassifikation har slottet levet flot op til siden. Domaine Barons de Rothschild (Lafite) købte Château Rieussec i 1984 og har siden investeret kraftigt i både marker og produktion. Slottet har omkring 93 hektar vinmarker på en jordbund der er præget af grus og sandholdig ler, der grænser op mod Château d’Yquem vinmarker. Under høsten sorteres druerne nøje og alle bliver vinificeret samlet. Hvert 2. år fornyes ca. halvdelen af egetræsfadene. I 2021 blev designet af slottets etiketter og få flasker ændret til et mere moderne udtryk.

Den tørre, R de Rieussec laves i ret begrænset omfang på slottet, men i og med at klassifikationen kun må bruges på områdets søde vine, så kaldes denne for Bordeaux Blanc. En del af druerne fra slottets vinstokke plukkes tidligt til at producere denne vin, mens resten af druerne får lov at hænge længere og opnå botrytis.