Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

2019 Ch. Rieussec, Sauternes

Umådelig koncentreret og med en nærmest sensuel rigdom i smagen.

Varenr.: 485101
Flaskestørrelse:
75,00 cl
Områdenavn:
Bordeaux
Land:
Frankrig
Vintype:
Dessertvin
Økologisk:
Nej
Vinifikation:
Lagres 18-26 måneder på egetræsfade afhængig af året. (50 % nye)
Underområde:
Sauternes

Verdens mest berømte søde vine stammer Sauternes, der ligger i det sydlige Graves, omkring Ciron-floden. På grund af høj fugtighed og tåge ved og omkring floden opstår der ofte angreb på druerne af skimmelsvampen Botrytis Cinera, der giver Pourriture Noble – den ædle råddenskab. Drueskindet angribes af svampen, vandet i druerne fordamper og druesukker, vitaminer og mineraler koncentreres. Processen sker gradvist, så man er nødt til at plukke de enkelte klaser og somme tider enkelte druer – i flere omgange, inden hele høsten er i hus. Lægger man dertil, at høstudbyttet i Sauternes er meget lavere end i f.eks. Médoc, er det indlysende, at en ægte Sauternes aldrig kan være nogen helt billig vin.

I det attende århundrede var Château Rieussec ejet af Carmes munkene. Slottet blev solgt til privat ejendom i 1790 og i 1855 ved den store Bordeaux klassifikation var slottet ejet af familien Mayne. Her blev Château Rieussec klassificeret som 1er Grand Cru Classé 1855. Denne klassifikation har slottet levet flot op til siden. Domaine Barons de Rothschild (Lafite) købte Château Rieussec i 1984 og har siden investeret kraftigt i både marker og produktion. Slottet har omkring 93 hektar vinmarker på en jordbund der er præget af grus og sandholdig ler, der grænser op mod Château d’Yquem vinmarker. Under høsten sorteres druerne nøje og alle bliver vinificeret samlet. Hvert 2. år fornyes ca. halvdelen af egetræsfadene.

Rieussec er slottets 1. vin. Det er kun de bedste fade, der sammenstikkes til denne vin.