Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

Weingut Nigl

Niederösterreich, Østrig

Se sortiment og vinbeskrivelser

Weingut Nigl ligger i de billedskønne omgivelser ved foden af bjerget Senftenberger Kirchenberg i Østrig. Og udover det 25 ha. store vineri, driver de også restaurant og hotel. Men det er dog vineriet der kommer i første række.

Bygningerne som tidligere udgjorde store dele af Starhemberg Winery, ligger på slotsruiner der kan dateres til det 12. århundrede, blev overtaget af Nigl-familien i 1994 med Martin Nigl i spidsen.

En familie tradition

Nigl blev dannet i 60'erne af Martin Nigls far der ville forsøde livet ved at også dyrke vin. Druerne blev solgt til et lokalt kooperativ, men fra 1985 blev vinen vinificeret på egen ejendom og familienavnet kom på etiketten.

Allerede inden 90’erne havde familien lange traditioner med vindyrkning, men det var trods alt først her at familien selv begyndte at producere vin. Det var et sats som Martin Nigl tog i en tid, hvor der ellers var størst fokus på at producere kvantitet frem for kvalitet, hvilket han var overbevist om var forkert. Men det synspunkt viste sig at blive godt for Nigl, da det ikke er muligt at producere store mængder fra de stejle terrasser, som derfor blev forladt. Det drejede sig blandt andet om det anerkendte Hochäcker plottet, der i slutningen af 80’erne vandt over tyske riesling vine. Siden har de udvidet med flere Erste Lage marker som Pellingen og markerne Goldberg og Zwetl.

Anmelder darling

Hvis man spørger anmelderne om Østrigs bedste vinproducenter, så vi mange nævne Martin Nigl i samme sætning som den berømte FX Pichler. Nigl er blevet kåret til Winemaker of the year af både Falstaff og WINE & SPIRITS magazine og WineSpectator har tildelt ham "Critics Choice Award", ligesom hans vine gang på gang har vundet topplaceringer på pointskamler hos bl.a WineSpectator, Vinaria og mange flere.

Vinmarkerne

Vinmarkerne løber fra Senftenberg til Krems. Den smalle dal ved Krems-floden er en af de køligere regioner i Østrig hvilket giver druerne mulighed for at opnå en særlig høj kvalitet. Jordbunden er karakteriseret ved at være meget klippeholdige. Familiens ”præmieheste” er Grüner Veltliner og Riesling, men der dyrkes også både Sauvignon Blanc, Muskateller, Blauer Zweigelt og endda Pinot Noir på skråningerne.

Österreichische Traditionsweingüter

Weingut Nigl er medlem af Österreichische Traditionsweingüter, som er til for at sikre kvalitet og sammenhæng.

Stilen

Nigls vine beskrives som krystalklare og ekstremt præcise og fokuserede. Fra entry-level til topkvalitet besidder vinene en charme og elegance der er helt sublim.  

Gå til vinhus hjemmeside

Placering

Placeringen kan ses som map visning eller satelit - få alle detaljerne med.

Sortiment og vinbeskrivelser

Vi har for tiden følgende vine fra Weingut Nigl i sortimentet: