Levende legende

Dal Forno er i dag en levende legende i Veneto og uden tvivl områdets største kultvinmager. Romano, manden bag kultvinene, roses blandt sine kolleger og konkurrenter som en minutiøs, lidenskabelig og topdedikeret vinmager. I dag er det hans tre sønner Luca, Marco og Michele, der varetager vinproduktionen, men stadig under Romanos vågende øje, om end at de har fået frie tøjler til at fortolke og afprøve nye metoder.

Vinene fra Dal Forno er blandt kendere de absolut mest efterspurgte vine fra regionen grundet en kompromisløs kvalitet og stil, som ikke findes mage. Grundet lutter topkarakterer og lovprisninger fra en enstemmig vinpresse verden over har efterspørgslen medført, at priserne de senere år har opnået et prisleje, som man selvfølgelig kan diskutere rimeligheden af. Dedikerede vinentusiaster er dog aldrig i tvivl, hvorfor efterspørgslen altid overstiger den mikroskopiske produktion.

Quintarellis indflydelse

Romano er 3. generation af vinbønder i Dal Forno slægten, som i gamle dage solgte mosten til det lokale kooperativ, indtil Romano i 1983 lancerede sin første årgang.

Som 22-årig mødte Romano Valpolicellas ”Great Master of Amarone” – Guiseppe Quintarelli, hvilket blev et skelsættende møde. Et møde og et venskab, der inspirerede Romano til at satse på det ypperste, hvad angår områdets potentiale. Som udgangspunkt mente Quintarelli imidlertid ikke at Dal Fornos vinmarker og beliggenhed (i La Val d’Illasi udenfor Amarone Classico-området) havde potentiale nok – et synspunkt den unge og selvstændige Romano ikke delte.

Kvalitetssikring

Dal Fornos få hektarer vinmarker var i mange år blevet brugt til at levere udpræget kvantitet frem for kvalitet. Første skridt var derfor at reducere vinstokkenes produktivitet samtidig med, at vinstokkenes tæthed blev øget for at stresse stokkenes rodnet til at søge længere ned i undergrunden, for herigennem at opnå yderligere kompleksitet og intensitet i druematerialet.

Udover vinmarkernes ringe beskaffenhed havde Romano heller ingen erfaring med selve kælderarbejdet, men derimod kun med markarbejdet. Romano lod sig derfor indskrive på Agrarian School, hvor vinfikationsprincipperne blev slået fast.

I 1983 lancerede Romano sin første årgang, som dog langt fra levede op til de skyhøje kvalitetskrav. I 1990 blev der derfor investeret massivt i renovering af kælder samt i nyt vinifikationsudstyr. Som noget helt nyt for området kasserede Romano de traditionelle slovenske fade og indførte som noget nyt små 225L barriques. Herudover var Romano utilfreds med Molinaradruens indflydelse på Amaronen – Molinara blev derfor helt og holdent kasseret til fordel for den frugtige røde drue Oseleta.

Siden 1990’erne er kvaliteten således steget og steget, hvilket i bund og grund kan tilskrives en nærmest menneskelig stræben efter det ultimative

Gå til vinhus hjemmeside