Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

Ramey Wine Cellars

Californien, USA

Se sortiment og vinbeskrivelser

David Ramey regnes for at være blandt de førende vinmagere i Californien, og omtales ofte rosende for sin pioneerånd og betydning for vinbranchens rivende udvikling og modernisering gennem de seneste 20 år. Davids store indflydelse i vinbranchen skyldes solide resultater via sin forskning indenfor feltet naturlige gærstammer (affødt af kandidatgrad i 1979 med fokus på smagsudvikling i vin). Hans forskningsresultater og utrættelige fokus på kvalitet har gennem en årrække medført en rigere, fyldigere og mere silkeblød tendens i de californiske vine.

 

En erfaren herre

David valgte ikke, modsat de fleste af sine medstuderende, ansættelse som winemaker efter færdiggjort studie. Med eksamensbevis i ønologi fra det anerkendte U.C. Davis i 1979 havde han derimod mod på at udforske branchen og drage forskellige erfaringer, inden jobbet som winemaker blev besat. David startede ud som kælderassistent hos ingen ringere end Mouiex på Château Petrus. Næste stop på rejsen blev Lindemans i Australien, hvor David fik en større indsigt i aftapning og distribuering af bulkvin. Siden kom spændende ophold til hos blandt andet vineriet Simi, hvor David efter en tid blev “assistent winemaker”. Herefter overtog David posten som Winemaker hos Mantanzas Creek. Det var dog et job hos Chalk Hill Winery, der for alvor fik sat karrieren på kurs, hvilket resulterede i ansættelse på Dominus - som direktør og winemaker.

Men ønsket om at lave egen vin og starte sit eget blev stadigt tiltagende. Under sin tid hos det franskejede Dominus kom han til den slutning at “working for a Frenshmann wasn’t as much fun as being friend with a Frenchmann”, og i 1996 blev Ramey Wine Cellars en realitet. Den første vin lanceret i eget navn var Ramey Hyde Vineyard Chardonnay (kun 260 kasser!).

I 2021 blev Ramey Wine Cellars til et reelt familie vineri, da Claire og Alan Ramey, Davids børn, fik den delte titel som Co-Presidents for foretagendet.

 

Terroirfreak

Hos Ramey er man tilhænger af terroirbegrebet, hvilket vil sige, at nuancer og forskelle mellem to forskellige vine lavet på samme drue og efter identiske forskrifter afspejler forskelle i terroir (jordbund, soleksponering, vind og nedbør). I erkendelse heraf behandler Ramey derfor sine 6 forskellige Chardonnayvine efter nøjagtig samme forskrifter, såvel i vinmarken som i vineriet. Fællesnævneren for Rameys Chardonnayvine er, at alle druerne dyrkes økologisk, og der gæres på træfade med ganske let omrøring. Herudover anvendes udelukkende naturlige gærceller, og vinene gennemgår alle den malolaktiske gæring for til sidst at ligge 12 måneder på træfade og 4 måneder på flaske (uden filtrering).

Gå til vinhus hjemmeside

Placering

Placeringen kan ses som map visning eller satelit - få alle detaljerne med.

Sortiment og vinbeskrivelser

Vi har for tiden følgende vine fra Ramey Wine Cellars i sortimentet: