Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

La Cappucina

Veneto, Italien

Se sortiment og vinbeskrivelser

Familien Tessari

Vingården La Cappuccina, der er beliggende i Soave, ejes og drives af de 3 søskende Peitro, Sisto og Elena, 4. generation af Tessari-familien, der har lavet vin siden 1890. Pietro er ønolog med uddannelse fra School of Winemaking i Conegliano. Sisto er uddannet agronom med ansvar for vingårdens eksportmarkeder. Elena er uddannet økonom med ansvar for markedsføring af La Cappuccinas vine.

Vingården er beliggende i den pittoreske landsby Costalunga di Monteforte d’Alpone i den østlige del af Verona-provinsen, ca. en times kørsel fra Venedig. Vinmarkerne er beliggende ved Via Postumia oprindelig anlagt af romerne, der ligeledes lærte vinbønderne at lave god vin.

Druerne

De vigtigste druer hos La Cappucina er i dag Garganega (hvidvin), der udgør ca. 70 % af La Cappucinas vine samt rødvinsdruerne Cabernet Sauvignon, Merlot, Carmenère samt Cabernet Franc. Druestokkenes alder er mellem 20 til 30 år gamle med et gennemsnitligt høstudbytte på 45-70 ha. pr. hektar.

La Cappucina laver blandt andet sine vine på druer fra Cruerne San Brizio, Fontégo og Campo Buri. Cruer som rummer terroirmæssige ligheder. Lighederne er en mineralrig og lava-domineret undergrund, som bidrager med friskhed og flot elegance til vinene.

Økologi

Siden 1985 er der blevet arbejdet målrettet efter økologiske principper på vingården La Cappucina. Al kemi i vinmark og kældre er bandlyst med henblik på at opnå sundere vinstokke, balance i vinmarken og ikke mindst en mere bæredygtig vinproduktion. Den tidlige indsats synes at have båret frugt.

Gå til vinhus hjemmeside

Placering

Placeringen kan ses som map visning eller satelit - få alle detaljerne med.

Sortiment og vinbeskrivelser

Vi har for tiden følgende vine fra La Cappucina i sortimentet: