Hacienda Monasterio
Ideen til Hacienda Monasterio kom i 1990 i forbindelse med at Peter Sisseck ankom til Ribera del Duero for at varetage vineriet og plante vinmarkerne. To år senere knyttede Carlos de la Fuente sig projektet og blev Peters ”højre hånd”.
Bodegas Hacienda Monasterio er over 100 år gammel og der har altid været dyrket vin på deres land. I dag råder gården over 167 ha. hvoraf 108 ha. er beplantet med vinmarker. Gården ligger på en sydlige skråning mellem to byer anerkendt for deres høje kvalitet vinstokke, Pesquera og Valbuena de Duero.
Kælderfaciliteterne
Den nuværende vinkælder blev bygget i begyndelsen af 1990’erne og er designet af den samme arkitekt, der har tegnet for bl.a Château Margaux og Château d'Yquem Prieure-Léchiné, hvilket igen er en rød tråd i Peters Bordeaux-prægede arbejde i det spanske.
Høj beplantningstæthed
Vinmarkerne på Hacienda Monasterio dyrkes økologisk og endnu engang med Bordeaux i baghovedet, så er vinstokkene plantet tættere end gennemsnittet for området, med 4.000 vinstokke pr. ha. mod det normale ca. 2.200 pr. ha. (for at sætte det i perspektiv, så planter man i Bordeaux med 8.000-11.000 stokke pr. ha.) Årsagen til den ”høje” beplantningstæthed er at udbyttet er enormt lavt og det gør det muligt at ekstrahere maksimalt fra hver vinstok, da planten ikke er nødsaget til at producere mange druer.
Placering
Placeringen kan ses som map visning eller satelit - få alle detaljerne med.
Sortiment og vinbeskrivelser
Vi har for tiden følgende vine fra Hacienda Monasterio i sortimentet: