Domaine Michel Voarick ligger i et af Bourgognes allerypperste områder, Aloxe-Coton. Vinhuset er fløjet under radaren længe, men i en tid, hvor der kun laves en brøkdel af den mængde Bourgogne-vine som markedet efterspørger, bliver hver en afkrog af det berømte vinområde afsøgt.
Domaine Michel Voarick blev grundlagt i 1924 af Pierre Voarick, hvis familie i generationer havde arbejdet som vinbønder. Han og hans kone Louise købte et plot på Corton højen, og få år efter fik de mulighed for at udvide med endnu en parcel på Aloxe-Corton. I 50’erne overtog sønnen Michel, der opkøbte flere parceller på blandt andet Corton-Clos-du-Roi, Corton-Languettes, Corton-Renardes og Corton-Charlemagne.
I dag drives og ledes domænet af Jean-Marc Voarick i samarbejde med Robert Gautier, der har været Vineyard Manager siden 1995, og også Jean-Marcs søn hjælper til, når hans studier tillader det. Jean-Marc har renoveret de charmerende gamle faciliteter, og han er altid på udkik efter muligheden for at udvide endnu mere. Vinmarkerne dyrkes som udgangspunkt naturligt, uden overdreven brug af sprøjtemidler eller anden intervention.
Domænet ejer 9 hektar vinmarker i Aloxe-Corton og Pernand-Vergelesses. Heraf ejer de imponerende 1,39 hektar på toppen af Corton-Charlemagne højen. Det er nærmest uhørt, at domænet ikke tidligere har gjort mere væsen af sig, men i 2023 fik det anerkendte vinmagasin Winehog, altså øjnene op for dem, og de var i den grad begejstret.
Placering
Placeringen kan ses som map visning eller satelit - få alle detaljerne med.
Sortiment og vinbeskrivelser
Vi har for tiden følgende vine fra Domaine Michel Voarick i sortimentet: