Domaine les Astrelles er fra 2021 årgangen det nye navn for Domaine Pierre Naigeon, der skiftede hænder i 2019, da Pierre Naigeon solgte arvegården til Jean Marie Chapier.
Vingården, der ligger i Gevrey-Chambertin, i hjertet af Bourgogne, har været drevet familien Naigeon i 5. generationer. Oprindeligt var familien bødkere, men købte en lille plet, jord så de selv kunne producere et par fade vin om året, dog ikke nok til at de kunne leve af det. I 1950erne blev jordbesiddelserne udvidet med et par parceller på Grand Cru marker i Côte de Nuits, - Charmes-Chambertin og Bonnes-Mares, men i 1996 da Pierre Naigeon overtog var domænet stadig småt med kun en enkelt hektar vinmarker.
Fra 2003 til 2005 skulle det dog ændre sig og Pierre øgede jordbesiddelserne til 11,5 hektar. Efter mange gode år trak Pierre sig tilbage fra familiens vinhus og solgte i 2019, vinhuset til mr. Jean Marie Chapier.
Chapier har en fortid i den medicinske verden, men har været et aktivt medlem i GAEC (Good agricultural and environmental conditions) i Bergerac siden 2012 og delte samme visioner om det rene terroir og bæredygtighed som Pierre Naigeon. Derfor kastede han sig ud i et nyt kapitel som vinproducent på fuld tid. Vinene fra 2020 er første årgang frigivet fra mr. Chapier og hans team.
Chapier og hans team arbejder i Pierres fodspor og med fokus på en endnu mere bæredygtig tilgang til vitikulturen. Chapiers mål er et rendyrket udtryk af Côtes de Nuits terroir og han har investeret i et udvalg af små ståltanke, æggeformet keramiske fade (primært til de hvide vine) og specielle træfade til at forarbejde (vinificere) vinen i, med henblik på at vinificere druerne separat fra hver enkelt lille plot på markerne. Vinen hverken klares eller filtreres og der bruges forsvindende lidt svovl og det bruges kun ved aftapning. Desuden har en del af hans vine opnået økologisk certifikation fra og med 2019.
Placering
Placeringen kan ses som map visning eller satelit - få alle detaljerne med.
Sortiment og vinbeskrivelser
Vi har for tiden følgende vine fra Domaine Les Astrelles i sortimentet: