Domaine Eric Boigelot, ligger i det prestigefyldte Meursault nær Beaune i Bourgogne. Domænet, hvis rødder kan spores tilbage til den lille by Monthelie, hvor Eric Boigelots tipoldefar grundlagde en 2 hektar stor vingård i 1918, har udviklet sig betydeligt gennem årene. Jacques Boigelot, Eric's farfar, udvidede ejendommen til 7 hektar, som omfattede appellationsområderne Meursault, Monthelie, Volnay og Pommard. Dette fundament af viden og ekspertise blev overdraget til Eric, der efter flere års arbejde i familieforetagendet grundlagde sit eget 3,5 hektar store domæne i Monthelie i 1990. I 1998 flyttede ejendommen til Meursaults centrum, hvilket muliggjorde en udvidelse af kælderen, vineriet og smagerummet. I 2022 tilsluttede Eric Boigelots søn, Charles Boigelot, sig til familieforetagendet, dog på en lidt anderledes maner end man oftest ser. Charles har fået fars velsignelse til at udtrykke sin egen stil ved at lave sin egen ”ejendom i ejendommen”. Så den mængde druer, fra de 9 hektar vinmarker, som domænet nu ejer, som Eric hidtil solgte til andre producenter, benyttes nu af Charles. Domaine Eric Boigelot arbejder i høj grad med deres ansvarlighed og bæredygtighed i vinmarkerne, og bærer den franske HVE3 certificering.
Sortiment og vinbeskrivelser
Vi har for tiden følgende vine fra Domaine Eric Boigelot i sortimentet: