Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

Clau de Nell

Loire, Frankrig

Se sortiment og vinbeskrivelser

Ejet af Domaine Leflaive siden 2008

Anne-Claude Leflaive, der indtil 2015 (hvor hun desværre gik bort) stod i spidsen for et af Bourgognes mest efterspurgte vinhuse, Domaine Leflaive, købte i 2008 vingården Clau de Nell sammen med hendes mand Christian Jacques. Clau de Nell, der ligger i Ambillou-Château i Anjou, bearbejdes efter samme biodynamiske principper som vinene på Domaine Leflaive, hvor fremgangsmåden i høj grad har båret frugt.

Biodynamiks vindyrkning skabte opmærksomhed 

Vingårdens daværende ejere Claude og Nelly (deraf navnet Clau de Nell) påbegyndte biodynamisk dyrkning af markerne i 2000. Nogle år senere var Anne-Claude og Christian involveret i et biodynamisk projekt, som tilbød støtte og rådgivning til unge nye biodynamiske vinbønder. I den sammenhæng blev parret gjort opmærksomme på Clau de Nell, som på daværende tidspunkt var i finansielle vanskeligheder. Anne-Claude og Christian faldt for stedet og var fast besluttede på at købe domænet, til trods for at der ikke var blevet lavet vin de foregående 3 år på Clau de Nell.

Sylvain Potin, biodynamisk vinbonde født i Anjou, blev ansat som manager på ejendommen, og fluks gik de 3 i gang med at forløse vingårdens store potentiale.

Druer og principper

Vinmarkerne til den mere end 100 år gamle vingård er beplantet med 30-90 år gamle vinstokke. Druerne er lokale Grolleau, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon.

Der laves indtil videre 3 forskellige vine på Clau de Nell - alle med appellation Anjou. Udover biodynamiske principper arbejdes der blandt andet med meget lave høstudbytter, manuel høst, naturlig gær, 100% afstilkning af druerne, lang maceration uden ekstrahering samt (skånsom) pneumatisk presning af druerne. Vinene lagres i vingårdens gamle, kølige, fugtige limstens kældre. Kældre som i sin tid har været beboet af områdets lokale.

Gå til vinhus hjemmeside

Placering

Placeringen kan ses som map visning eller satelit - få alle detaljerne med.

Sortiment og vinbeskrivelser

Vi har for tiden følgende vine fra Clau de Nell i sortimentet: