Lafleurejendommen kom til verden i 1870’erne, da ejeren af Le Gay, Grelou, overlod sin ejendom ti l sønnen Henri. Henri udvalgte de bedste vinstokke og dannede en ny ejendom – Lafleur. Vinen fik hurti gt et godt omdømme og blev ved slutningen af det 19. århundrede regnet som den 3. bedste vin i Pomerol efter Pètrus og Vieux Château Certan. I dag ledes Château Lafleur af Christian Moueix, som år efter år skaber en imponerende vin, som tit og ofte duellerer med Pétrus om at være den største af de største i Pomerol. Af udseende minder Château Lafleur mere om en vinbondegård end om et egentligt Château. Vinen fremstilles og lagres i en bygning, der minder mere om en lade end om et traditionelt vineri og vinkælder. Det er således svært at tro, at der kan fremstilles så stor vin under så simple forhold. På Château Lafleur foregår høsten med håndkraft, og der anvendes adskillige tries alt eft er årgangens beskaffenhed – herved sikres, at druerne først plukkes, når de alle er perfekt modne. Lafleur sammenlignes ofte i smag og struktur med Pétrus. Årsagen hertil skyldes, at jordbundsforholdene på de to slotte er nogenlunde identiske, og at Moueix’ fingeraftryk slår igennem. De ord, man ofte finder Lafleur beskrevet med, er kraftfuldhed, koncentration, yppighed og race. Smagen er forførende og eksotisk med en tanninstruktur, som er livgivende til 20-30 år på langs.
Placering
Placeringen kan ses som map visning eller satelit - få alle detaljerne med.
Sortiment og vinbeskrivelser
Vi har for tiden følgende vine fra Château Lafleur i sortimentet: